Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jørgen True og Kirstine Mengel
Foto: Jørgen True og Kirstine Mengel

Bobler. TEK-bygningen har en solafskærmning af beton med et cirkelmønster.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyt fakultet får Syddansk Universitet til at stikke ud

Nyt teknisk fakultet og et luksuskollegium fra arkitektfirmaet C.F. Møller vender op og ned på universitetet i Odenses arkitektur.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syddansk Universitet i Odense har altid ligget og puttet sig bag volde i et fladt landskab. Det gør det ikke længere. Længe før ankomsten ser man nu det tretårnede Campus Kollegiet, der med sine 15 etager fungerer som landemærke for den nye bydel Cortex Park, der vokser op umiddelbart nord for universitetet.

Over de næste 10 år bliver der investeret mere end 20 milliarder kroner i at skabe mere undervisning, forskning og erhverv med forskerparken, et supersygehus og udvidelse af Syddansk Universitet. Og om 5 år kommer letbanen så til og binder området sammen med Odenses centrum.

Indtil videre er det fineste byggeri i Cortex Park uden tvivl Campus Kollegiet. Det er tegnet af C.F. Møller med Julian Weyer og Mads Mandrup Hansen som ledende arkitekter.

Kollegiet består af en klynge af tre tårne med værelser, der i midten af hver etage deler et køkken- og opholdsområde. Uden på det store centrale fællesrum har hvert tårn en lille fælles studiezone, så der er to niveauer af fællesskab på hver etage. Graddelingen af fællesskabet skaber roligere studiezoner, der fungerer som en buffer omkring værelserne og gør det nemmere og mindre skræmmende at flytte ind, når man måske for første gang skal bo et andet sted end ’derhjemme’.

LÆS OGSÅ

Det er godt organiseret og minder om en koncentreret udgave af Tietgenkollegiet af Lundgaard & Tranberg. Værelserne er forholdsvis små, 24 m2, 35 handikapværelser er lidt større, og 35 yderligere er dobbeltværelser på 39 m2. Men de er fint møbleret på forhånd blandt andet for at imødekomme den store andel af udenlandske studerende, som i øjeblikket udgør en tredjedel af beboerne, og som ikke forventes at ankomme med et helt møblement i kufferten.

På øverste etage findes fælles festlokaler, mødelokaler for universitetet og et flot tagterrasselandskab i tre etager.

A.P. Møller Fonden har doneret bygningen, og det er med vanlig god sans for kvalitet. Der mangler ikke noget. Jo, måske lidt plads i ankomstrummet, der er optaget af et meget stort rundt møbel, som består af 250 postkasser. Her byder man også på en café, der sælger billig studentermad i rigelige portioner.

Man har så vidt muligt undgået at benytte maling og i stedet brugt tegl på facaden, tombak på altanerne og egetræ på døre, gulve og vinduer. Huset er simpelthen en opmuntrende fornøjelse af fine indre rum og smukt murværk omkring forskudte volumener, der er spektakulært stablet til et vartegn for en tid, hvor den internationale konkurrence for alvor har ramt Danmarks vidensinstitutioner. De kan ikke længere putte sig i landskabet.

TEK-bygningen bobler

Mellem de landskabelige volde er universitetet vokset systematisk i beton beklædt med rustne cortenstålplader og med smalle vinduer, som var de skydeskår. Det har givet det tilnavnet Rustenborg blandt brugerne, og stilen har været mere eller mindre konsekvent fastholdt frem til og med Dall & Lindhardtsens fine idrætstilbygning fra 2012.

Men i campus’ fjerneste hjørne ligger TEK-bygningen nu og bobler som universitetets nye spektakulære flagskib. Her er ingeniørstuderende og forskere fra fire forskellige institutter blevet samlet under et tag for at inspirere hinanden og arbejde på tværs. Huset stikker på rebelsk vis af fra den ellers særdeles homogene campus, som Knud Holscher og Svend Axelsson slog de første streger til tilbage i 1960’erne.

Det har på godt og ondt gjort det til et af de mest gennemførte eksempler på strukturalisme i dansk arkitektur. Men den nye TEK-bygning, tegnet af Anna Maria Indrio for Arkitektfirmaet C.F. Møller, ligner bestemt ikke noget, man tidligere har set der.

Det bliver en akademisk diskussion, om det inden for den strukturalistiske tankegang er tilladt eller ej at ændre så meget på bygningsudtrykket, som TEK-huset gør, men man må give det, at byggegrunden holder sig inden for den tidligere varmecentrals dimensioner, og at det faktisk er de oprindelige materialer beton, glas og cortenstål, der er anvendt på facaden – blot i en egensindig poetisk blanding.

Den udtrykker en ny tids teknologiske muligheder, ønsker om transparens og simpel spektakulær slagkraft, der nu anses for et nødvendigt våben i den tilspidsede internationale konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner. Hver femte studerende på Syddansk Universitet kommer i dag fra udlandet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Facaden består mestendels af glas, hvorpå der udvendig er ophængt en højst original solafskærmning, der giver bygningen dens markante champagneboblende udtryk. Materialet er en spinkel højstyrkebeton, der danner nogle imponerende spænd i op til 7 meter brede huller. Indefra giver det en skønt varieret ramme om kontormiljøet, og hullerne er tilpasset, så medarbejdere og studerende får smukt indrammede kig til nabobygninger og den omgivende skov.

Huset består reelt af fem parallelle længer i tre etager med indre gader imellem. Den midterste længe når ikke helt op til taget, men er et fællesskabsmøbel klædt i skinnende kobber, der allerede har fået fedtfingrede aftryk af brugerne. De studerende har ikke været længe om at opdage, at kobberets modtagelighed kan bruges til at udtrykke sig kreativt.

’Møblet’ rummer en bred siddetrappe med kraftigt kulørte mødelokaler, café og studiekroge indeni, og kobberet sender et rosa lys rundt i det ellers helt gråhvide miljø. Det har virkelig en intensitet som det sociale sted, hvor alle institutter mødes. Siderne er skrå, og på samme måde har gaderne mellem de øvrige længer mindst en skrå og bølget væg med gangarealer, der ligger som bjergstier oven på hver etage. Det giver gaderne rigt dagslys og en stemning som i kløfter, der snildt kunne være blevet trist forskelsløse passager.

I hvert af bygningens fire hjørner forbindes etagerne af brede trapperum, hvis vægge er malet sorte. Dynamikken mellem de mørke vægge og det ellers lyse, transparente og minimalistiske glashus, den begrænsede, men sikre anvendelse af farver, måden, lyset lukkes ind i kontorerne på, de meget høje døråbninger i gangene og de store runde åbninger i loft og facade er alt sammen ekvilibristisk anvendte virkemidler, der giver huset dets poetiske format.

Det eneste, der tilsyneladende er gået helt galt, er hovedindgangen

Det eneste, der tilsyneladende er gået helt galt, er hovedindgangen. En meget lille svingdør er placeret for langt inde i facaden og virker malproportioneret, snæver og alt for mørk og uinviterende i forhold til bygningens størrelse og det udmærkede ankomstareal, som Schønherr har tegnet.

Men det er en bygning, der i alt andet virker forløst. Den er uden at være rumligt unuanceret let at orientere sig i, og med transparente laboratorier og værksteder i stueetagen er der lukket op til maskinrummet.

Det virker simpelthen som et skægt elektrificeret sted, om det så er robotteknologi, nye betonformer eller superenergieffektive racerbiler, der rodes med. Med de indre kløfter og det spektakulære møbel i midten er det en bygning, der således af sind er beslægtet med Anna Maria Indrios mesterlige åbne forskningsmuseum Darwin Centre i London.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Med sin boblende lette facade er TEK-bygningen samtidig et brud med den munkeagtige lighedsideologi, der ligger i Syddansk Universitet Odenses æstetiske system, der synes at skulle beskytte universitetets indre mod omverdenens foranderlighed. Men det passer dårligt på vor tids konkurrencementalitet, hvor universiteter ikke kun arbejder for evigheden. De skal vise deres værd for samfundet her og nu og helst kunne råbe højt om det. Det står så i skrigende kontrast til de midlertidige pavilloner, der synes at være groet fast midt på p-pladsen.

--------------------

Rettelse: I en tidligere version var firmaet MOE i faktaboksen nævnt som 'landskabsingeniør' på projektet. MOE har imidlertid stået for alt ingeniørarbejdet på byggeriet.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden