Originalt. Salen som den har set ud frem til nu. Foto: Kunstindustrimuseet

Originalt. Salen som den har set ud frem til nu. Foto: Kunstindustrimuseet

Arkitektur

Dansk FN-perle skal friskes op

Arkitekt Finn Juhls mødesal i FN-bygningen i New York skal restaureres.

Arkitektur

En dag i 1950 kom arkitekten og designeren Finn Juhl hen og satte sig ved sin unge medarbejder Marianne Riis-Carstensens bord på Juhls lille tegnestue, der lå på den uartige side af Nyhavn.

»Vi har fået en spændende opgave«, sagde han.

Det var mildt sagt.

For Finn Juhl havde netop fået at vide, at han af Akademirådet under Det Kongelige Danske Kunstakademi var udpeget til at stå for indretningen af formynderskabsrådssalen i det nye FN-hovedkvarter, der var under opførelse i New York.

Marianne Riis-Carstensen var nyuddannet fra Skolen for Boligindretning, nyansat på tegnestuen – og den første, Finn Juhl fortalte om FN-projektet.

»Bare det, at Finn Juhl sagde:

» Vi har fået ...«. Det lød helt fantastisk for en, der var så grøn som mig«, husker Marianne Riis-Carstensen i dag, over 60 år senere.

Restauration og fornyelse
Formynderskabsrådssalen – eller Finn Juhl-salen, som den slet og ret bliver kaldt nu om stunder – stod færdig i 1952.

Sammen med Jørn Utzons operahus i Sydney er den vel nok det fornemste eksempel på dansk kulturarv inden for arkitektur og design i udlandet. Intet mindre.

Nu skal salen både restaureres og fornyes – i forbindelse med at hele FN-hovedkvarteret i disse år bliver sat i stand.

Kunststyrelsen, der promoverer Danmark som kulturnation i udlandet, har arbejdet i to år med at realisere projektet, og Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Realdania har tilsammen rejst 18 millioner kroner til medfinansiering af opgaven.

Som en del af projektet har Statens Kunstfond inviteret fem designere – Mia Gammelgaard, Christian Flindt, Hans Sandgren Jakobsen, Søren Ulrik Petersen og Kasper Salto (i partnerskab med Thomas Sigsgaard) – til at konkurrere om at tegne nye mødeborde og en ny stol som supplement til Finn Juhls møbler.

»Det hele virkede meget shabby«
Det er tirsdag 11. januar. I Kunstindustrimuseets foredragssal i Bredgade, København, har de fem designere for første gang mødt dommerkomiteen til en orientering om konkurrencens program.

Arrangementet bliver afsluttet med en reception for at fejre, at nu er man i gang.

Marianne Riis-Carstensen og en anden tidligere ansat på Finn Juhls tegnestue, Bo Cock-Clausen, er inviteret med til receptionen som hædersgæster.

Begge har rundet de 90 år, men er stadig i strålende form og beretter levende om arbejdet med FN-salen.

På et bord langs med væggen ligger flere af projektets originale tegninger – farvelagte med akvarelfarver, rene kunstværker.

Nogle af dem har Marianne Riis-Carstensen og Bo Cock-Clausen faktisk tegnet, fortæller de.

»Det foregik ofte på den måde, at Finn Juhl afleverede en skitse, og så tegnede vi den færdige tegning. Man lærte jo efterhånden ganske godt, hvordan han ville have det«, siger Bo Cock-Clausen.

For et par år siden var Marianne Riis-Carstensen i New York og besøgte FN-bygningen.

Hun bad om lov til at se Finn Juhl-salen og fortalte, at hun i sin tid havde arbejdet med indretningsopgaven på mesterens tegnestue.

Så kan det nok være, at den røde løber blev rullet ud, og Marianne Riis-Carstensen fik den store forkromede rundvisning. Finn Juhl er stadig et stort navn i USA.

Og hans sal har altid været den foretrukne mødesal i bygningen, kan man roligt sige uden at forfalde til national selvfedme.

Ud over møder bliver der også afholdt for eksempel koncerter her – akustikken er fremragende – og på et enkelt år kan antallet af arrangementer nå op i nærheden af 400.

Desuden besøges FN-hovedkvarteret hvert år af 400.000 turister, som alle er en tur inde og vende i Finn Juhl-salen.

Men populariteten har haft sin pris.

»Det hele virkede meget shabby. Dejligt, at salen nu bliver sat i stand«, siger Marianne Riis-Carstensen.

Et samlet værk
FN-hovedkvarteret blev tegnet af blandt andre de verdensberømte arkitekter Oscar Niemeyer og Le Corbusier.

Opgaven med at indrette salene for FN’s tre permanente råd, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske Råd og Formynderskabsrådet – som overvågede koloniernes overgang til selvstændige stater – var overdraget til de tre skandinaviske lande, en sal til hvert land.

I Danmark faldt valget som arkitekt altså på Finn Juhl, der i slutningen af 1940’erne havde været frontfigur i dansk møbeldesigns store gennembrud i USA.

Det var en fantastisk prestigiøs opgave, verdens øjne var i de år rettet mod byggeriet af det nye FN-hovedkvarter. Og Finn Juhl gik grundigt til værks.

Han designede alt, fra gardiner og tæpper over møbler og lamper til vægbeklædning, farvesætning og tekniske installationer.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hans mål var at skabe et gesamtkunstwerk – hvor alt fra dimensionering af rummet til de mindste detaljer spiller sammen.

Netop rummets dimensioner udgjorde et særskilt problem. Loftshøjden var for lille i forhold til rummets længde og bredde, fandt Finn Juhl, og derfor undlod han, i modsætning til sine svenske og norske kolleger, at sænke loftet for at skjule installationerne.

Hans mål var at skabe et

To ombygninger I stedet udviklede han en gitterkonstruktion, hvori der hænger 30 kassetter til henholdsvis ventilation og lamper.

Kassetterne er malet i klare farver, mens selve loftet er lyseblåt. Sammen med træpanelernes lodrette struktur er loftskonstruktionen med til at opløse fornemmelsen af lavloftethed.

Salen stod færdig i 1952, og ingen var fra begyndelsen i tvivl om, at der var tale om et mesterværk. Men allerede i 1964 var det af hensyn til det stigende antal medlemslande nødvendigt med den første ombygning.

Og igen i 1977 var der brug for flere pladser. Især den sidste ombygning var hård ved Finn Juhls oprindelige tanker om indretningen, hvor de delegeredes borde stod i (demokratisk) hesteskoform.

Den forsvandt til fordel for en (hierarkisk) opstilling med borde og stole på rækker som i en biograf.

Restaureringen – hvor FN står for vægge, gulve, loft og lamper samt opdatering af det tekniske udstyr – vil nu bringe indretningen i overensstemmelse med Finn Juhls oprindelige tanker. Og hvis alt går efter planen, er den nyistandsatte sal klar til nye arrangementer først i 2012.

Møbelscoop

Arkitekt og kontorchef i Kulturarvsstyrelsen Mogens Morgen er formand for dommerkomiteen, og han kan ikke lide ordet ’tilbageføring’.

Opgaven i New York drejer sig ikke om at føre salen præcis tilbage til 1952, siger han. Nej, det drejer sig om at restaurere, samtidig med at interiøret bliver ført up to date, så det matcher nutidens krav til funktionalitet. »Det er vigtigt, hvis sådan et projekt skal leve, når det er færdigt«, siger Mogens Morgen. Og derfor kalder han det også et scoop, at det er lykkedes at overtale FN til at udskrive konkurrencen om de nye møbler.



Det drejer sig om en stol til medlemmerne af sekretariatet samt fire borde: et formandsbord, et sekretariatsbord, et delegeretbord og et bord til observatører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Noget af en udfordring for designerne, tænker man uvilkårligt: at tegne nye møbler til et så ikonisk rum som Finn Juhl-salen.

Møbler, som både spiller med og op til omgivelserne. Og som ikke stjæler fra rummet, men lægger til.

Møbelarkitekt: Det er der kapow over
Møbelarkitekten Kasper Salto nikker:

»Det er en frygtindgydende opgave. Finn Juhl og FN på én gang ... det er der altså noget kapow over«.

Ordet ’ærefrygt’ går igen, når man taler med designerne om udfordringen, der godt, som Christian Flindt udtrykker det, kan give våde håndflader. Men på den anden side:

»Det går jo heller ikke, at man bliver handlingslammet. Vi skal også turde være lidt vilde. Det var Finn Juhl jo selv. Han gik sine egne veje«, siger han. Og Mia Gammelgaard er helt enig:

»Jeg er meget beæret over at være inviteret til denne konkurrence. Men jeg prøver også at sige til mig selv: Det drejer sig kun om en stol og nogle borde«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden