Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ø. Museet i Strandparken i Ishøj er nu omgivet af vand og fem nye broer. Men tankerne om, at bygningen opstod af linjer i landskabet, er blevet udvisket.
Foto: Thomas Mikkel Jensen

Ø. Museet i Strandparken i Ishøj er nu omgivet af vand og fem nye broer. Men tankerne om, at bygningen opstod af linjer i landskabet, er blevet udvisket.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkens nyanlagte landskab udvisker bygningens strittende linjer

Kunstmuseet Arken har fået lavet et nyt landskab. Bygningen er blevet omgivet af en fin lagune, der med sine bløde skrænter tapper den sidste kraft af den engang strittende arkitektur.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkens historie er kort, men usædvanligt omskiftelig. Kunstmuseet med den betragtelige samling af nyere dansk og international kunst har skiftet form i et væk, siden det åbnede i 1996. Hver gang har ændringerne været med øje for kvantitet og museumsfunktionalitet.

Mens museet er vokset, er dets arkitektoniske udsagn gennem årene til gengæld blevet slået til pindebrænde.

Det er synd, fordi det på mange måder var et enestående værk i dansk arkitektur, og endnu mere uforståeligt derhen, at det nu har fået en omhyggelig landskabelig bearbejdning, der løfter det op som noget særligt, uden hverken at fremhæve eller spille med på dets oprindelige kvaliteter.

Arken var et af de meget få værker i Danmark, der blev til under indtryk af den kortlivede dekonstruktive stil. Blandt dens kendetegn er en vægtning af bygningens symbolske side og krydsninger af forskellige systemer gerne mellem referencer til fortællinger og sted.

Hvor dekonstruktivisme af Frank Gehry, Peter Eisenmann og Bernard Tschumi havde en konfliktuel karakter, så var der noget forsonende, eventyrligt og romantisk over Søren Robert Lunds drengede arkitektur til Arkens kunstmuseum med inspiration fra Tintin og Caspar David Friedrich.

LÆS ARTIKEL

Det var tegnet til at ligge i vandkanten, som et skib, der var gået på grund og kæntret. Men fredningen af strandparken gjorde, at museet måtte lægges 100 meter ind i landet.

Den akse, som stadig skærer sig gennem hele museet og rejser sig som en høj stævn, var i den oprindelige udformning modstillet af tre trekantede betonsejl, der dramatisk rejste sig mod himlen og gav ly til museets indre gårde.

Med eksplosiv energi skar linjer sig på tværs af aksen og langt ud i landskabet, og notorisk var især ankomsten med museets smalle indgang, som man fandt dybt inde mellem to lange høje mure. Museet fremstod altså som en mere eller mindre tilfældig og midlertidig konstellation af rum mellem de krydsende og strittende linjer.

Dens tilbageværende skarpe linjer er nu omkranset af bløde skrænter, så deres energi, der rakte langt ud i landskabet, ebber ud få meter fra bygningen

Hvor midlertidigt det skulle blive, havde ingen nok gættet. Men postmodernisme og dekonstruktion var allerede overståede og ringeagtede parenteser i arkitekturhistorien, da museet åbnede, og siden har det været svært at finde påskønnelse for dets originalitet.

Så hvad enten man kunne lide det eller ej, er hele dramaet i bygningens logik i dag historie. Det nye landskab, der i går blev indviet, gør ingenting for at underbygge den.

Dæmper arkitekturens potens

Landskabet er flot og forsonende. Det isolerer bogstavelig talt bygningen, der nu ligger på en ø i en lagune. Dens tilbageværende skarpe linjer er nu omkranset af bløde skrænter, så deres energi, der rakte langt ud i landskabet, ebber ud få meter fra bygningen.

De tre broer, der er etableret til at lede ind til Arkens ø, følger deres egne linjer og ikke nogen af dem, der lå i byggeriet i forvejen. For enden af gangbroerne er der nedlagt bjælker på tværs i asfaltbelægningen omkring museet, som for at bremse bevægelsen og lave en blød og blandet overgang fra gangbroens tværbjælker.

Grebene tilfører området noget af den afvæbnende, imødekommende og idylliserende karakter, som landskabsarkitekturen er fuld af i disse år.

Det er ikke nødvendigvis galt, men det er med til yderligere at dæmpe arkitekturens tilbageværende potens i Arken.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når alle disse forbehold er taget, er der masser at glæde sig over i det nye landskab. Der er først og fremmest kommet styr på parkeringen.

I dag er det vanskeligt at skelne museets kendetegn fra Tempo bådudsalg på den anden side af Skovvej

Kapaciteten er forøget væsentligt, og vandet i lagunen har nødvendigvis skubbet den længere væk fra bygningen, så man i dag ender længere ude i landskabet. Man får simpelthen en god fodtur og frisk luft som optakt til museumsbesøget.

Det er skønt på en klar frostdag, hvor sø, bred og bygning er dækket af is og sne.

Fejllæsning Arkens arkitektur

At museet nu ligger på en ø i en lagune i Jægersø, bevirker, at man som museumsgæst er mere tilbøjelig til også at vende sig mod dette skønne menneskeskabte landskab og at forene en tur på museet med en tur i naturen. Og det bliver garanteret ikke mindre betagende på en varm sommerdag, når det rige plante- og dyreliv strutter og summer.

Jeg glæder mig altså over, at parkeringen har fundet en langt bedre løsning, at Arken med sin lagune har fået spektakulære nære omgivelser, og at man fra cafeen kan se ud over vandet og nyde dets refleksioner.

Det tilføjer lidt af den maritime karakter, som huset med sine gangbroer og nittede døre er fuldt af allusioner til.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men grundlæggende, mener jeg altså, at det nye anlæg fejllæser Arkens arkitektur, men at det er meget forståeligt. For det har næsten hver eneste ændring af museet gjort siden dets indvielse.

Engang var museet et strandet skib, og navnet var et passende valg til bygningen. I dag er det vanskeligt at skelne museets kendetegn fra Tempo bådudsalg på den anden side af Skovvej.

Hvad der engang var en skæg kulturel ark, ligner nu til forveksling et vilkårligt lagersalg i en af hovedstadens forstæder. Landskabet er fint bearbejdet og forbereder med sine overgange sindet på museumsbesøget, men det er med til yderligere at styne Arken.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden