København bombarderes for tiden af fantastprojekter. Den private investeringslyst i hovedstaden er større end nogensinde, ja, bogstavelig talt tårnhøj. Det seneste bud rager 330 meter op over spidsen af Nordhavn, på den gamle Postgrund vil Danica bygge helt tæt og massivt med flere tårne, der når op til 115 meter, og for nylig blev et forslag til en tæt overdækning af banegraven ved Vesterport Station inklusive fire højhuse, et nyt biografcenter og en nedrivning af Palads Teatret ramt af folkedomstolen:
I rører det ikke!
Midt i modstanden mod projekterne – som kan antage stormstyrke i medierne – kan man nemt få en opfattelse af københavnerne som træge og udviklingsforskrækkede. Se bare på folkebevægelsen mod bebyggelsen rundt om Kløvermarken, der for nogle år siden ville have tilvejebragt nogle af Ritt Bjerregaards efterspurgte billige boliger, tegnet af Bjarke Ingels’ tegnestue BIG som en bølgende tilskuertribune omkring fodboldbanerne. Se på planerne om Amager Fælled Kvarter, der i Vandkunstens forsigtige forslag veksler en mindre del af den vilde natur til et visionært beboelseskvarter med et eksperimenterende møde mellem by og natur.
Københavnerne vil ikke have det.
