Midt i den hede jungles fugtige indelukke, hvor horisonten ikke engang anes, dukker de pludselig op. Trapperne af store tilhuggede sten, som leder opad mod lyset og brisen på toppen.
En mærkelig oplevelse er det pludselig at stå der i 10 meters højde »på de svale plateauer med den vide udsigt over trætoppene«, noterer den 31-årige Jørn Utzon i 1949 i sin rejsedagbog om synet på toppen af mayaruinernes platforme på Mexicos Yucatán-halvø:
»Uxmal er opført i gyldne sten og ligger som en fuldstændig skønhedsåbenbaring midt i den dybgrønne jungle«.
Et sus af lykke, som det, du hjemme i Norden velsignes med, når ugers regn, skyer og mørke fortrækker og endelig lader dig træde ud i solen igen, kunne den aldrende arkitekt fundere videre i en samtale med Politikens mangeårige arkitekturskribent Henrik Sten Møller mange år senere.
