Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: Peter Hove Olesen
Arkitektur

Tunnelfabrikkens historie: Kom med ind i hallerne, der både har huset gamle sejlbåde og Mærsks operaeksperiment

Med 24 meter til loftet og et areal på mere end 18.000 kvadratmeter er den specialbyggede fabrik en af landets største bygninger. Nu skal hele molevitten omdannes til kulturhus.

Arkitektur

Halkomplekset bruges i dag til opbevaring af sejlbåde, årlige udstillinger af Tømrerforbundets svendestykker og Grønnegårds Teatrets kulisser.

Men i begyndelsen af 1990’erne var det i ØTC-Hallen, som tunnelfabrikken rettelig hedder, de 20 gigantelementer til Øresundsforbindelsens sænketunnel blev produceret.

Med 24 meter til loftet og et areal på mere end 18.000 kvadratmeter er den specialbyggede fabrik en af landets største bygninger. Den er 261 meter lang og, hvor den er bredest, 125 meter bred. Til sammenligning er B&W-hallerne på Refshaleøen blot 160 meter lange.

Fra 1996 arbejdede 400 mand i toholdsskift med jernbinding og støbning, og på kun 24 måneder – 6 uger hurtigere end planlagt – blev der i Nordhavn støbt 650.000 kubikmeter beton. Det svarer til 93.000 fuldt lastede betonbiler, der, hvis de holdt på række, ville danne en kolonne på omkring 750 kilometer.

De 20 tunnelelementer, som var 176 meter lange, 41 meter brede, 9 meter høje og vejede 55.000 tons, blev søsat direkte fra fabrikken for at blive sænket på stribe i Drogden-renden ud for Københavns Lufthavn. Efter den sidste støbning i 1998 kunne fabrikken let have været en saga blot, hvis altså det ikke lige havde været for den passage i den politiske aftale om Øresundsbroen, som bandt Københavns Havn til at købe hallen for 20 millioner kroner.

Havnen pressede snart på for at få afklaret, om den kunne pilles fra hinanden, så grunden kunne sælges. Samme år blev havnen dog ved lov gjort til statshavn, og tunnelfabrikken overlevede med nød og næppe.

Derfor kunne skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller omkring årtusindskiftet bruge den til sine berygtede modeller i skala 1:1 af Operaens facade. Han fik bygget fulde kopier af scene, omklædningsrum og balkoner, så operasangere, skuespillere og balletdansere kunne udskrives til ydre Nordhavn for at prøve af, om alt sad rigtigt, og hr. Møller ved selvsyn vurdere, hvordan herligheden på Holmen ville tage sig ud fra Amalienborg.

I 2007 blev havnen sammenlagt med Ørestadsselskabet, og tunnelfabrikken endte dermed i det, der i dag hedder By & Havn.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce