Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Gellerupparken.
Brabrand Boligforening har 80-100 restanter om måneden, og de får en klar melding, hvis ikke de betaler huslejen efter første rykker: Betal inden en given dato, eller flyt ud af lejemålet.
Foto: Joachim Ladefoged

Gellerupparken. Brabrand Boligforening har 80-100 restanter om måneden, og de får en klar melding, hvis ikke de betaler huslejen efter første rykker: Betal inden en given dato, eller flyt ud af lejemålet.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekter: Der er masser af kulturarv i landets hårdeste ghettoer

Landets udsatte boligområder rummer værdier, der er værd at bevare for eftertiden, vurderer arkitekter.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke kun fortidsminder og historiske steder, der kan betegnes som kulturarv.

15 af landets udsatte boligområder rummer også værdier, der kan betegnes som kulturarv.

Sådan lyder det fra Arkitektskolen i Aarhus, der har kortlagt kulturarvsværdier i landets såkaldte hårde ghettoer.

Det er en betegnelse, der bruges om boligområder, der har været mere end fire år på regeringens ghettoliste.

»Vores kortlægning hæfter sig både ved de arkitektoniske og bygningsmæssige værdier og de mange gode rekreative kvaliteter, der er vigtige at bevare, siger professor Mogens A. Morgen, Arkitektskolen i Aarhus, i en pressemeddelelse.

De 15 boligområder står over for store forandringer de kommende år. Tusindvis af boliger skal rives ned som led i et lovbestemt krav om maksimalt 40 procent almene boliger i 2030.

I Odense skal op mod 1000 boliger i Vollsmose fjernes, og i Aarhus Vest skal 918 boliger i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven nedrives.

Men områderne har nogle kvaliteter, der er værd at bevare for eftertiden, lyder det fra folkene bag projektet.

»For eksempel er der en klar arkitektonisk og kulturhistorisk værdi i den ensartethed og stramme struktur, byggerierne har, siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania, der støtter projektet.

Det er en vigtig del af bygningskulturarven, mener hun.

»I forbindelse med de ret omfattende fysiske forandringer i de udsatte boligområder er det godt at være opmærksom på disse iboende kvaliteter, siger Astrid Bruus Thomsen.

Mange af boligområderne er opført som montagebyggerier i 1950’erne og 1960’erne. Målet var at skabe rummelige boliger, der var til at betale for almindelige mennesker.

Boligselskaberne og kommunerne har per 1. juni meldt ind til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvordan målet om maksimalt 40 procent skal opnås.

De såkaldte udviklingsplaner ligger nu på ministerens bord.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden