Efter at jeg har boet i hus med have i 12 år, er Assistens Kirkegård i København nu ’min have’. Det er en udelt fornøjelse at forsvinde ind i dens tætte bevoksning og mærke dens groede skovagtige mangfoldighed. Den har en imponerende artsrigdom. Svampe, mikrober og regnorme danner et rigt net under jorden, hvor de kryber blandt urner, kister og knogler. På jorden står lave blomster, buske og forvitrede sten med mos. Over dem fletter grene fra fuldvoksne træer et tæt loft i mange etager, hvor egern, sangfugle og tusinder af insekter indgår i et summende, puslende og pippende akkompagnement til trafikkens summen.
Der siges tillige at være ræve og spurvehøge, men dem har jeg dog aldrig set.




























