0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor efter Trumps nyforelskelse i nyklassicismen: »Han er en ekspansiv narcissist«

Donald Trump ønsker, at alle offentlige bygninger i USA fremover skal opføres i nyklassicistisk stil. Noget, der ellers hører det 20. århundreds totalitære regimer til. Hvad fortæller det om den fri verdens leder, og hvordan blev nyklassicismen egentlig et arkitektonisk symbol på fascisme?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alex Brandon/Ritzau Scanpix
Foto: Alex Brandon/Ritzau Scanpix

Donald Trump taler her i Hall of Columns på Capitol Hill. Hvis det står til præsidenten, skal der opføres endnu flere nyklassicistiske bygninnger i USA.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da Adolf Hitler gik rundt som en ung mand i Wien og ventede på at komme ind på kunstakademiet, forelskede han sig i en dansker. I hvert fald indirekte.

Han kastede nemlig sin kærlighed på den danske arkitekt Theophil Hansens nyklassicistiske bygninger i byen. Særligt Hansens livsværk, parlamentsbygningen, der var inspireret af antikkens græske og romerske monumenter med søjler, tempelfronter og hvælvinger. Man ved, at Hitler lavede en skitse af bygningen, for tegningen er senere solgt på auktion.

Den aspirerende kunstner kom ikke ind på akademiet. Hitler kunne efter sigende ikke finde ud af at tegne ansigter. Men det holdt ham ikke tilbage fra at udfolde sig kreativt, og i 1939 gik han som Tysklands fører i gang med at bygge en af de største nyklassicistiske bygninger i verdenshistorien med den tyske arkitekt Albert Speer.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere