Forleden stod jeg i Kongehallen i Lejre og var egentlig lidt forvirret. Den lange imponerende træbygning var da fin nok, og det var spændende at træde ind i selve salsrummet, hvor man kan forestille sig, at vikingekonger har festet sammen med deres håndgangne mænd og kvinder.
Eller måske lagt planer for togter mod vest, diskuteret høstens muligheder eller bare taget sig en lur på de lange bænke.
Som dreven museumsgæst begyndte jeg at lede efter informationer. Men der var ingen skilte eller forklarende tavler. Der var kun rummet, og det var lige før, jeg trak på skuldrene og skred. Men så opdagede jeg, at der midt i salen stod en kvinde i lang kjole og fortalte historier for en gruppe børn om de nordiske guder.
Hun talte om Odin og Thor, om Frej og Freja og udpegede de steder på salens udskårne egetræssøjler, hvor gudernes kendetegn er synlige. Fra et erigeret lem til drabelige våben. Hun beskrev også, hvordan livet formentlig blev levet af vikinger for 1.200 år siden.
