Efter 11 år på posten som overborgmester meddelte Frank Jensen mandag, at han trækker sig fra både overborgmesterposten i Københavns Kommune og som næstformand for Socialdemokratiet. Det sker efter en række sager om seksuelle krænkelser af kvinder i hans tid som politiker.
Politiken har i den forbindelse snakket med en række eksperter indenfor arkitektur og byudvikling om Frank Jensens eftermæle i København. For hvad har han betydet for byen?