0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ikonisk modernistisk villa til salg for 157 mio. kroner

Huset er kaldt »et arkitektonisk vidunder« og dannede fra 1946 skole for modernistisk arkitektur. Udsigten fejler heller ikke noget. Og hele molevitten kan blive din for 25 millioner dollars, hvilket svarer til godt og vel 157 millioner danske kroner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Brent Harris/Creative Commons
Foto: Brent Harris/Creative Commons

Sanger Barry Manilow er en af dem, der tidligere har boet i The Kaufmann Desert House i Palm Springs i USA.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er jo ikke rigtigt, hvad de siger. At der kun er tre ting, der tæller, når man skal købe bolig. Beliggenhed, beliggenhed og ... dada! ... beliggenhed.

For som enhver selv kan se og derfor også sige sig selv, kan et hus ligge lige så godt, som det overhovedet kan finde på, men hvis ikke det selv er lækkert for øjet, og der er glas nok i murene – og helst også på de rigtige steder – kan det være lidt lige meget, hvor godt matriklen så i øvrigt er anbragt i landskabet.

Altså: beliggenhed, udformning og udsigt.

Og hvis de tre kriterier betyder noget for dig, har vi tilfældigvis det helt rigtige hus, en dejlig feriebolig, som kan blive din formedelst en bagatel af 25 millioner dollars: The Kaufmann Desert House beliggende i Palm Springs.

Heller ikke beliggenheden er der som antydet sparet på. Men så er det oven i hatten en arkitektonisk perle, som var med til at definere den modernistiske æstetik, der præger det afslappede overklassemiljø i Palm Springs, skriver The Guardian, der kan fortælle, at huset nu er til salg.

Det er er tegnet af arkitekten Richard Neutra og opført i 1946 på bestilling af Edgar J. Kaufmann, ejer af Kaufmanns stormagasin i Pittsburgh, som et sted at trække sig tilbage til i de kolde vintre. Berømt blev huset nu først, da fotografen Julius Shulman året efter udødeliggjorde det i et sort-hvidt skud med den disede udsigt over ørkenlandskabet til San Jacinto-bjergene. Og siden i 1970 – denne gang i farver – med fotografen Slim Aarons billede kaldet ’Poolside Gossip’.

Barry Manilow har boet der

Huset er designet, så arkitekturen på samme tid understreger forbindelsen til ørkenlandskabet og beskytter beboerne mod det barske klima. Der er store glasvægge, som kan skydes fra, så stuer og soveværelser fortsætter lige ud under åben himmel.

Efter Kaufmanns død i 1955 stod huset tomt i adskillige år, hvorefter det i en årrække hyppigt skiftede ejer. Blandt dem sangeren Barry Manilow. Fra 1992 tilhørte det et velstående ægtepar, Beth og Brent Harris – han investor, hun arkitekturhistoriker. De forsøgte at renovere huset og bringe det tilbage til sin oprindelige udformning efter andre ejeres eksperimenter.

Da ægteparret blev skilt, satte de forgæves huset til salg. Først i 2008 til 25 millioner dollars. Året efter – og oven på et kollaps i boligmarkedet – for 13 millioner. Men nu er prisen altså på plads igen.

Lægger man den, får man en berømt pool. En betragtelig træterrasse. En tennisbane. Fem værelser. Og hertil seks badeværelser.

Man skulle jo nødig møde en låst dør til den pris.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts