0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MeToo rammer arkitektbranchen: 144 arkitekter bryder tavsheden om sexisme

144 personer i arkitektbranchen har skrevet under på, at de har oplevet eller overværet sexistisk adfærd på arbejde eller studie. Vi har ikke kendt til problemets omfang, erkender Danske Arkitektvirksomheder og FAOD.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Nymann Bo/Polcreative/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Nymann Bo/Polcreative/Ritzau Scanpix

De 144 underskrivere har skrevet under på, at de selv har oplevet eller overværet »grænseoverskridende, krænkende, sexistisk adfærd« i arkitektbranchen. Og at det skal stoppe nu.

Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Arkitektur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Arkitektbranchen adskiller sig ikke fra andre brancher.«

Sådan lyder indledningen på det opråb, som 144 arkitekter og andre i arkitektbranchen i skrivende stund har skrevet under på. Efter et efterår, hvor MeToo-bølgen har skyllet ind over mediebranchen, politik og fagbevægelsen, fastslår underskriverne, at sexisme og krænkende adfærd også er udbredt blandt arkitekter.

De 144 underskrivere har skrevet under på, at de selv har oplevet eller overværet »grænseoverskridende, krænkende, sexistisk adfærd« i arkitektbranchen.

Og at det skal stoppe nu.

»Der har alt for længe været tavshed om sexistisk adfærd i arkitektbranchen. Adfærd, som desværre i mange tilfælde er blevet normaliseret og accepteret. Nu er det på tide at fordre forandring, udfolde omfanget og bidrage til den verserende offentlige diskussion om sexisme for at kunne kigge fremad,« hedder det i underskriftindsamlingen.

Byrummonitor har set navnene på alle underskrivere, men initiativtagerne har bedt om, at navnene ikke offentliggøres, før mindst 200 har underskrevet, fordi det har været en forudsætning i underskriftindsamlingen.

FAOD i oktober: Vi har påfaldende få sager

Siden journalist og tv-vært Sofie Linde på scenen til ’Zulu Comedy Galla’ i slutningen af august fortalte om en oplevelse fra DR, hvor hun som praktikant blev verbalt seksuelt krænket af en mandlig journalist, er debatten om sexisme i arbejdslivet for alvor blusset op igen.

Tusindvis af kvinder i blandt andet mediebranchen, musikbranchen, filmbranchen, fagbevægelsen og i politik er stået frem med egne fortællinger og med støtte til det, der er blevet betegnet som anden bølge af MeToo-bevægelsen.

Det er, som om der er en beskyttelseszone om dem, der har opnået en vis status

Trods beretninger om ligestillingsproblemer og skæve kønsnormer på især byggepladserne har oprøret mod sexisme dog – indtil nu – ikke bredt sig til byggesektoren.

8. oktober interviewede Byrummonitor arkitekternes og ingeniørernes fagforeninger – Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) og IDA – og her lød det fra begge, at der ikke er tegn på store problemer i de to rådgiverbrancher.

»Vi har tænkt, at der også må være noget på arkitektområdet. Det tænkte vi faktisk også, da MeToo kørte første gang for to-tre år siden, men det er påfaldende lidt, vi rent faktisk har af sager,« sagde Arne Ennegaard Jørgensen, direktør i FAOD, dengang.

Et opråb

De udtalelser skuffede Ida Bergström, der er selvstændig arkitekt og en af de seks initiativtagere til underskriftindsamlingen.

»Det er ikke for at sige, at FAOD ikke har forstået problemet, men de ser i hvert fald på det på en anden måde, og det følte jeg behov for at udfordre,« siger hun til Byrummonitor.

Det fik hende til at kontakte kolleger, som – viste det sig – også gik med planer om at gøre noget ved problemerne. For Ida Bergström handler det om at ændre den kultur, der i hendes øjne lader sexistisk adfærd som verbale eller fysiske krænkelser foregå i det åbne uden at blive påtalt.

De seks initiativtagere – alle arkitekter fra det offentlige og private erhvervsliv – kalder underskriftindsamlingen et opråb.

»Vi følte behov for at belyse den sexisme, som vi har oplevet på egen krop og været vidne til. Derfor gik vi sammen,« siger Ida Bergström til Byrummonitor.

»De bukser der, hvordan får du dem af?«

Ved siden af underskriftindsamlingen har i alt 57 arkitekter, langt størstedelen kvinder, delt en eller flere konkrete episoder, hvor de har oplevet eller overværet sexistisk adfærd i arbejds- eller studiesituationer.

Her lyder det blandt andet:

»Første dag på jobbet mødte jeg en af seniorpartnerne i døren på vej ud. Han stoppede mig og gav mig først elevatorblikket og sagde så: ’De bukser der, hvordan får du dem af?’«

»På en arbejdsrejse spurgte en partner fra tegnestuen, om han ikke skulle gå med på mit værelse og lyne min kjole op efter en lang arbejdsdag.«

Jeg har oplevet at blive raget på røven til en julefrokost af en overordnet

»Jeg har oplevet at blive raget på røven til en julefrokost af en overordnet. Jeg frøs, blev paf og vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Efterfølgende ville jeg ønske, at jeg havde sagt fra, som jeg ellers har gjort med fremmede mænd, som gjorde det samme. Det, at det var min overordnede, gjorde, at jeg blev handlingslammet.«

Byrummonitor har set alle vidnesbyrdene og navnene på personerne bag samt i nogle tilfælde navne på anklagede krænkere, men vi har efter aftale med initiativgruppen valgt at anonymisere alle personer og arbejdspladser.

Danske Ark: Vi har ikke kendt til problemerne

Lene Espersen, adm. direktør for Danske Arkitektvirksomheder, er på den ene side overrasket over de mange underskrifter og vidnesbyrd. For i hendes seks år som direktør for brancheorganisationen – med over 500 virksomhedsbesøg og receptioner og fester med alkohol – har hun ikke oplevet sexisme, som hun har oplevet det i andre brancher.

»På den anden side lever vi i et samfund, hvor der er behov for en kulturændring, så det ville et eller andet sted have været mærkeligt, hvis arkitektbranchen gik ram forbi,« siger hun.

Efter Sofie Lindes tale i august har Danske Arkitektvirksomheder blandt andet udgivet en række råd i sit nyhedsbrev og på hjemmesiden til, hvad medlemmer kan gøre for at komme problemerne med sexisme til livs.

MeToo-bevægelsen har eksisteret i USA og til dels i Danmark siden 2017. Er det ikke en postgang for sent, at I reagerer?

»Udfordringen er den, at man skal vide, at der er et reelt problem, og jeg har som sagt ikke været opmærksom på, at der var et stort problem, fordi det ikke er poppet op på samme måde som i filmbranchen og hele underholdningsindustrien. Vi har haft meget mere fokus på sådan noget som arbejdsmiljø, arbejdsmiljørelaterede ulykker og stress,« svarer Lene Espersen og fortsætter:

»I arkitektvirksomheder er der utroligt mange kvinder, der er ledere og sidder i bestyrelsen, så derfor har jeg tænkt for mig selv, at problemet ikke var så udtalt i arkitektbranchen – men underskriftindsamlingen viser, at der er et problem.«

I mange af beretningerne er der tale om virksomhedsejere, der har forgrebet sig verbalt eller fysisk på en underordnet. Føler du som direktør for deres brancheorganisation et ansvar for, at det her har fået lov til at eksistere?

»Nej. Jeg har hverken ledelsesret eller mulighed for at kontrollere, hvad der sker på de 680 virksomheder, der er medlemmer hos mig. Jeg er i princippet også ansat af dem, så de er ikke underordnet mig. Men jeg føler det ansvar – og det mener jeg, at man skal som branchedirektør – at man skal prøve på allerbedste vis at dele ud af gode råd til, hvordan man kan tage fat om det her ledelsesmæssigt,« svarer Lene Espersen.

FAOD: Ikke en soloforestilling

Jan Ove Petersen, formand for FAOD, er ligesom Lene Espersen ikke overrasket over, at sexisme også eksisterer i arkitektbranchen – men det store antal underskrifter overrasker ham.

Annonce

For at komme problemet til livs har FAOD netop afsluttet – men endnu ikke offentliggjort – en rundspørge blandt sine 6.400 medlemmer, som 30 procent har svaret på. Derudover har fagforeningen gjort det tydeligere på hjemmesiden, at man kan kontakte forbundet, hvis man har oplevet sexisme.

Jan Ove Petersen understreger dog samtidig, at det ikke er en »soloforestilling«, men at alle – organisationer, ledere, virksomhedsejere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og så videre – må bidrage til den nødvendige kulturændring.

Men hvis vi holder os til jer: Hvordan vil det enkelte medlem kunne mærke, at FAOD nu i højere grad tager hånd om de sexismeproblemer, som, de oplever, eksisterer i branchen?

»Vi vil komme med anbefalinger til, hvad man kan gøre ude på arbejdspladsen, og vi vil oplyse vores tillidsrepræsentanter om det. Det er noget, der skal implementeres i vores forbundsaktiviteter,« svarer han.

Underskriftindsamlingen viser, at der tilsyneladende eksisterer et stort mørketal af medlemmer, der har været udsat for sexisme, men som ikke har henvendt sig til jer. Hvad vil I gøre for at sikre, at de rent faktisk henvender sig til jer?

»Vi kan jo gøre det, som vi er i gang med: Tydeliggøre på vores hjemmeside, at man trygt kan henvende sig til os, og at vi har folk, som kan tage sig af det, og som kender problemerne. For det er ikke et simpelt spørgsmål; der er mange variationer af det,« svarer Jan Ove Petersen.

Genier, der ikke kan angribes

Arkitekt Christine Bjerke, en anden af de seks initiativtagere til underskriftindsamlingen, oplever, at sexisme har fået lov til at eksistere på tegnestuer, arkitektskoler og i det offentlige, fordi arkitektbranchen er en uskøn blanding af udtalte hierarkier i et kreativt miljø, hvor stjernearkitekter dyrkes som hellige genier.

»Det er, som om der er en beskyttelseszone om dem, der har opnået en vis status,« siger Christine Bjerke, der arbejder som arkitekt i Briq og underviser på Det Kongelige Akademi.

Ida Bergström giver et tænkt eksempel for at sætte oplevelsen på spidsen:

»Pludselig står geniet og får en medalje af dronningen, og så sidder der fem mennesker et sted, som er blevet behandlet pissedårligt af den person.«

I hendes øjne gør det i sidste ende arkitekturen ringere, fordi alt for mange kvinder er tynget i deres arbejdsliv.

»Man skaber en kultur, hvor ikke alle vil være med, og andre får mere plads. På den måde er sexisme et magtværktøj. Jeg har selv mærket det i forhold til, at jeg har valgt ikke at samarbejde med bestemte personer, hvilket har indskrænket mine muligheder,« siger Ida Bergström.

Handlinger bliver hurtigt normale

Det skyldes blandt andet, at arkitektbranchen i Danmark er en lille verden, hvor handlinger hurtigt bliver normaliseret, oplever Christine Bjerke.

»Og så er det svært at udfordre det, fordi man bliver bange for, at man brænder broer,« siger hun og tilføjer:

»Det starter allerede, når man begynder på uddannelsen, og det er også det, vi har kunnet se på beretningerne.«

Blandt beretningerne fortæller flere, både mænd og kvinder, om undervisere, der har krænket studerende i undervisningssituationer, eller fulde undervisere på en studietur eller til en fest, som har opsøgt kvindelige studerende.

Som ung, kvindelig underviser har Christine Bjerke selv oplevet, at eksterne censorer i eksamenssituationer har talt ned til hende og kommenteret hendes alder og køn.

Hvis kulturen er så martret ind i arkitektbranchen, som I giver udtryk for, tror I så på, at jeres opråb overhovedet vil ændre noget?

»Ja, for vi kan allerede mærke, at det har sat gang i mange ting,« svarer Christine Bjerke.

På den første dag, da de seks initiativtagere sendte underskriftindsamlingen ud i deres netværk, blev de kontaktet af flere dele af branchen – herunder FAOD, som samtidig igangsatte en undersøgelse af problemet og i november inviterede initiativtagerne til et repræsentantskabsmøde for at lade dem fortælle om deres syn på sagen.

Og så handler det i første omgang også bare om at dele de oplevelser, som så mange har haft, men få har talt om, mener de begge: At udfordre det, der er blevet normalt, og vise, hvor grænsen går.

Som en kvinde bag en af beretningerne skriver:

»Det kan ikke være rigtigt, at man skal flygte rundt fra indflydelsesrige mænd, der ikke kender til grænser. Og som med deres magt føler, de med ret kan trykke en ned.«

Denne artikel er bragt i samarbejde med Byrummonitor.

Annonce

Læs mere