Min svigermor, det søde menneske, sender af og til en sms, hvor hun spørger, hvordan det går, fordi hun ved, at jeg som mange andre børn af tidsånden ikke er vild med spontane telefonopringninger. Når jeg så har skrevet mine fingre ømme om, hvordan min mand har det, om min datters nuværende tilstand, lidt om mine egne glæder og sorger og også en smule om hundens ve og vel – ja, så får jeg en thumbs up-emoji. Og den respons har undret mig længe.
For hvis jeg selv bruger tommelfingeren, for eksempel som reaktion på beskeder a la »Jeg er på vej hjem«, er der tale om en ren og skær ’Jeg har set, hvad du skriver, og afslutter samtalen nu’. Altså den absolut mest minimale respons, man kan forestille sig. Som svar på mine egne tirader til min svigermor ville jeg måske selv have skrevet noget i retning af »Jeg er glad for, at I har det godt, og hvor er det irriterende for jer, at hunden stadig ikke kan finde ud af at være alene hjemme«.
