Vi aser os op gennem det dybe og våde sand på den stejle sti, der fører til toppen af klitten. Da vi endelig kommer helt derop, fremkalder en pludselig skarp vintersol det blå hav neden for os. Bølger ruller roligt ind mod stranden i en brusende bevægelse med retning mod evigheden.
Vi står i et øjeblik eller tre og tager synet ind sammen med den friske havluft. Så trækker Rasmus Madsen os med nogle meter til venstre, hvor en flad plet træder frem i sand og marehalm. Her stopper han. Som han gør det hver gang, han er på løbetur på vej ned mod stranden og turen langs Vesterhavets melodiske rullen ind mod land.
»Her er det. Mit hellige sted. Eller ’Speakers Corner’, som jeg også kalder det. For det er her, jeg står og taler med »den gamle««, siger han.
