I sensommeren 1982 fandt jeg i Kvickly i Kalundborg Johnny Madsens debutalbum, ’De tørre er de best ... men våde er de flest’, der var udkommet nogle måneder tidligere og nu stod i en tilbudskasse til sølle 19,95 kr. På vinyl.
Jeg havde kort forinden læst et interview med Johnny Madsen fra nærmest træløse Thyborøn, der sagde noget i retning af:

























