Heldigvis kender jeg en kemiingeniør. En der for mange år siden specialiserede sig i keramiske glasurer. Og som helt sikkert gerne vil fortælle mig, hvordan man mikser gråhvide kemiske stoffer sammen, som man så smørrer på lertøj, før man brænder det på godt 1300 grader i en ovn. Som kan forklare hvordan man styrer, at glasurerne bliver heftigt grønne, nogle gange svagt blå og med overflader, der både kan være skinnende og helt matte.
Efter at have tilbragt en formiddag på keramikmuseet Clay i Middelfart er det nemlig det, jeg tænker mest på: Hvordan laver man en vellykket glasur?
Men også: hvordan kan man fremstå skrækindjagende og samtidig skabe de smukkeste krukker, vaser, fade og figurer med lokkende overflader?






