Anders Tornsø Jørgensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Anders Tornsø Jørgensenhar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Sidste gang USA erhvervede territorium gennem et egentligt køb, var i 1917, da landet overtog Dansk Vestindien fra Danmark. Mere end et århundrede senere forsøger Donald Trump tilsyneladende at genkalde sig denne tradition – i en tid, hvor territoriale handler ellers er gledet ud af international praksis. Illustration: Mathias Lystbæk. Originalfoto: Andrew Caballero Reynolds/Ritzau Scanpix, Freepik

Kan man købe et helt land, som USA forestiller sig at gøre med Grønland? Vi har talt med tre historikere, som her kommer med deres bud på territoriekøbets kulturhistorie.

Stater købte engang land og mennesker. I dag er det utænkeligt – eller er det?

Sidste gang USA erhvervede territorium gennem et egentligt køb, var i 1917, da landet overtog Dansk Vestindien fra Danmark. Mere end et århundrede senere forsøger Donald Trump tilsyneladende at genkalde sig denne tradition – i en tid, hvor territoriale handler ellers er gledet ud af international praksis. Illustration: Mathias Lystbæk. Originalfoto: Andrew Caballero Reynolds/Ritzau Scanpix, Freepik

Kan et land overtage et andet land? Måske endda uden militær indgriben, men ved at aflevere en pose penge?

Spørgsmål som disse er kun blevet endnu mere aktuelle i denne uge, hvor præsident Donald Trump natten til mandag dansk tid udtrykte sit ønske om at gøre Grønland til en del af USA:

Anders Tornsø Jørgensenhar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

Mest læste

    1

  1. Vi skal snart til bryllup i Toscana. Desværre

    2. 2

  2. Nogle bedsteforældre føler, at de bare giver og giver

    3. 3

  3. »Denne gang er svindlen massiv. Valgsystemet er simpelthen brudt sammen, og vi har massevis af beviser«

    4. 4

  4. Hun er en af de københavnere, borgmester kritiserer: »Jeg er absolut en af dem«

    5. 5

  5. Valgdagen gav andet og mere end en Putin-sejr

    6. 6

  6. Kåre Quist om sin yndlings­restaurant: »Den føles som et lille stykke af Italien«

PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her