Mens amerikanere står i kø for at hylde USA’s første præsident, vokser bekymringen for, om Donald Trump vil give sin stadigt tiltagende præsidentmagt fra sig.

USA's første præsident trådte frivilligt tilbage. Nu er spørgsmålet, om Trump vil gøre det samme

Det er en festdag på Mount Vernon, når USA's første præsident bliver fejret og hans tid vakt til live. Men bag hyldesten ligger både slaveriets arv og nutidens magtkamp, hvor Donald Trumps kurs for mange står i kontrast til George Washingtons demokratiske idealer. Foto: Anders Tornsø Jørgensen
Det er en festdag på Mount Vernon, når USA's første præsident bliver fejret og hans tid vakt til live. Men bag hyldesten ligger både slaveriets arv og nutidens magtkamp, hvor Donald Trumps kurs for mange står i kontrast til George Washingtons demokratiske idealer. Foto: Anders Tornsø Jørgensen
Lyt til artiklen

På den lille scene står dagens hovedperson. Hvid paryk. Trekantet hat. Blå jakke med tunge messingknapper, cremefarvede knæbukser og blanke støvler. Rank. Som et levende maleri.

Det er George Washington. Eller rettere: en mand, der spiller ham.

Vi er på Mount Vernon, 25 kilometer syd for Washington, D.C. Det var her, USA’s første præsident levede det meste af sit liv. Og det er her, Presidents’ Day – helligdagen, der officielt markerer Washingtons fødselsdag – fejres med en genopstanden landsfader i fuld figur.

Da publikum ledes ud, og et nyt hold presses ind, bliver 72-årige Gary Krauss stående et øjeblik for at forklare, hvorfor han er kommet.

»George Washington satte tonen for præsidentembedet«.

For Gary Krauss ligger Washingtons særlige betydning i ydmygheden: Først som generalen, der lagde sværdet fra sig, siden som præsidenten, der frivilligt trådte tilbage efter to perioder.

»Han satte en skelsættende standard for magtovertagelsen. Og den er jo i øjeblikket under pres«, siger Gary Krauss.

Han behøver ikke sige navnet. Men han gør det alligevel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her