Efter et møde mellem den grønlandske og den danske regering mandag stod det klart: Den omdiskuterede 20 ton tunge jernmeteorit Agpalilik, der blev sejlet fra Grønland til Danmark i 1967, skal nu afleveres tilbage.
»Agpalilik hører til i Grønland. Derfor er jeg meget glad for, at der nu er politisk enighed om, at meteoritten skal hjem«, udtaler minister for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke Nivi Olsen i en pressemeddelelse fra den grønlandske regering, Naalakkersuisut.