Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Oskar og Elias Holes selskab Kender Du Det ApS er blevet pålagt en bøde for flere brud på markedsføringsloven.

Youtubere får bøde på 140.000 kroner for video om alkohol på festival

Arkivfoto fra dansk festival.  Foto: Anders Holst Pedersen
Arkivfoto fra dansk festival. Foto: Anders Holst Pedersen

En bøde på 140.000 kroner.

Sådan lyder straffen til YouTube-brødrene Oskar og Elias Holes selskab Kender Du Det ApS, som fredag dømmes for flere brud på markedsføringsloven i 2023.

Det oplyser Retten i Odense til Ritzau.

Det drejer sig blandt andet om en Youtube-video, hvor brødrene viste, hvordan man kunne smugle alkohol ind på festivaler.

Brødrene er dømt for i alt fire brud på markedsføringsloven, herunder at indirekte eller direkte have opfordret børn og unge til hensynsløs eller farlig adfærd med alkohol.

I videoen, som har titlen ’Otte måder at smugle alkohol ind på festival’, viser brødrene blandt andet, hvordan man kan fylde et kondom med vodka og herefter sluge det.

Retten har ved udmålingen af bødestraffen lagt vægt på selskabets omsætning samt det store antal af visninger, som videoen havde.

Der er også lagt vægt på, at brødrene fjernede videoen igen, og at det er tre år siden, den blev lagt op.

Forbrugerombudsmanden havde under et retsmøde 18. september krævet en bødestraf på 250.000 kroner.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her