Jeg kan se i jeres program, at I snart skal have en koncert med Michael Falch. Sig mig lige engang: Han er jo en af de hersens nye sortklædte new wave’ere, er det ikke et lige lovlig nyt navn for et sted som Amager Bio? »Det er vel så meget sagt. Michael har jo været med længe. Men det har vi jo også, så vi har lavet koncerter med Michael Falch helt tilbage i Malurt-dagene. Han kommer herud og spiller cirka en gang hvert andet år. Men han har jo også fået et nyt band med nogle helt unge folk«. Men dem har han så ikke med ude hos jer? »Nej, det bliver solo. Det er sådan, han turnerer for øjeblikket«. Prøv lige at høre: Inden for den næste måneds tid har I koncerter med 10CC, Albert Lee, Burning Red Ivanhoe, Søren Berlev og Røde Mor. Hvis der er nogen, der er med til at cementere myten om Amager som et tilbagestående bonderøvsagtigt utjekket sted, så er det sgu da Amager Bio med al den ældgamle tilbageskuende nostalgirock. »I nogle tilfælde kan du vel have ret i det. Men vi har jo altså også en mindre scene, Kino, hvor vi præsenterer mange upcoming bands og nyere græsrodsorkestre. I den store sal præsenterer vi da også nyere navne, når vi kan få fat på dem«. Er der sildebord med øl og snaps til koncerterne om søndagen? »Nej, vi serverer ikke mad«. Har I en tipsklub? Er der sådan en løbende billardturnering? »Nej, det er nok noget, du skal ned på den lokale bodega for at finde«. Ja, det er det, jeg mener. Hvad med busture til Tyskland? »Nu har vi faktisk et ældrecenter herude i Amager Kulturpunkt. Jeg ved ikke, om de lige laver busture til Tyskland, men busture laver de i hvert fald«. Er sandheden ikke bare den, at I er en flok snæversynede, tilbageskuende gamle DKP-hippie-guldøls- og hashnarkomaner, der kandiderer til at komme ind under Nationalmuseets budget? »Det kan man mene. Vi laver mange nostalgiske ting – det er rigtigt. Men nu skal du også tænke på, at før vi åbnede for 11 år siden, var der ikke noget større spillested på Amager. Vi får da noget kulturstøtte, men de fleste af vores penge tjener vi nu selv. Der er mange ældre bands og solister, der spiller herude, men de er jo ikke blevet dårligere med årene. Selv om de måske mangler lidt vildskab, spiller mange af dem faktisk bedre end nogensinde. Jeg var for eksempel for nylig ude at høre Neil Young i Falconer. Det guitarspil, han leverede, var da noget af det bedste, jeg har hørt ham spille nogensinde«. Men han spillede så heller ikke lige i Amager Bio. »Nej. Dels fik vi ikke fået tilbudt koncerten, men skulle vi lave den herude, ville billetpriserne komme op i 3.000 kroner. Det skal man jo også lige tænke på«. Men bortset fra den der Beatles-lp har du så hørt nogle nye plader på det sidste? »Masser. Jeg har en stor og meget bred cd-samling. Der er også meget hiphop og techno«. Ja ja, men du kan jo alligevel ikke stå for det, hvis der er en eller anden, der har spillet bas på en turné med et eller andet westcoastband fra 60’erne, som laver et band sammen med sine fætre og naboens kone og kalder det Jefferson Airplane. Så skal de saftsuseme spille i Amager Bio, ikke? »Vi vil jo helst have en så original besætning som muligt. I nogle tilfælde er folk jo døde, så det ikke kan lade sig gøre. Men du skal også tænke på, at vi åbnede nogenlunde samtidig med Vega, der sammen med andre spillesteder i København præsenterer de nyere navne. Og fordi vi gennem tiden har haft mange navne fra 60’erne og 70’erne, så tilbyder bookingbureauerne os tit de mere nostalgiske ting«. Nå, så det er bookingbureauernes skyld? »Nej, det vil jeg ikke sige. Men det er tit os, de henvender sig til i første omgang, når det drejer sig om ældre navne eller gendannede bands. Og dem kommer der jo flere og flere af i koncertsalene rundt omkring. Det er jo også resultatet af en udvikling, hvor musikere ikke længere tjener så meget på pladesalget, som de gjorde før i tiden«. Men så gendanner de da bare deres gamle band og tager til Amager Bio og scorer kassen. »Ja, der skal nok være nogle, der har travlt med at tjene til pensionen. I det hele taget er musikbranchen som sådan blevet mere kommerciel, og honorarer og billetpriser er steget. Men det passer så med, at folk har fået så meget overskud, at de har råd til det. Der er i hvert fald ofte fuldt hus herude«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Stråmandsvirksomhed, løgn på cv'et og dyreanalogier:
Borgernes Partis nedsmeltning skridt for skridt
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Reportage
Da jeg nævner konflikten om Danmarks godt 40 ulve, spørger Paula med hævede øjenbryn: »Four-zero?«
Debatindlæg af Anna Kristine Johansen
Klumme af Christian Jensen








