Så uovervindelige som Superman, så vidt berejste som Prins Valiant og så præpubertært fremmede over for kvinder som selveste Tintin … intet under, at Asterix, Obelix, Miraculix og de andre gæve gallere blev et vinderhold!
20 år yngre end belgiske Hergé har det franske makkerpar René Goscinny (1926-1977) og Albert Uderzo (1927-) med ’Asterix’ spillet en lige så afgørende rolle for udviklingen af den europæiske tegneserie som ’Tintin’s ophavsmand. I stil og emnekreds, men også økonomisk; gallerseriens dundersucces fra 1960’erne og frem finansierede andre eksperimenter for forlagene.
Gallernes humørguerilla
Bladet Pilote, hvor gallerne først tog proppen af trylledrikken, blev fra 1959 for franske serieskabere, -læsere og -forlæggere, hvad tegneseriemagasinerne Spirou (fra 1938) og til dels Journal Tintin (fra 1946) var for de belgiske: rugekasser for guldæg.
Første episode af sagaen om gallernes humørguerilla tegnede Uderzo til Pilotes allerførste nummer, selv om det første hele album først udkom 1961. For teksten stod Pilotes multikunstner, pariseren Goscinny – som på det tidspunkt allerede havde skrevet for bl.a. Morris (Lucky Luke) og senere også leverede tekst og ideer til Tabarys vittige, ’Tusind og én nat’-inspirerede araberkomplotorgie ’Iznogood’.
Som chefredaktør fra 1963 hjalp han bl.a. en ny generation af satirisk mere vrængende tegnere som Claire Bretécher og Jean-Marc Reiser frem.
Oldævl og urkomik
Til og med bind 24 var det Goscinny (og på dansk: mesteroversætteren Per Då), der støbte kuglerne til latterliggørelse af gallerne og diverse andre folkeslag – og ikke mindst de lærde og vandede vittigheder om Cæsar og hans Romerrige, der får så læsterlige høvl af gallerne fra den lille by i det yderste Bretagne, den landsdel, hvor tegneren Uderzo (med italienske forældre) til gengæld voksede op.
Hans robust karikerende, ekspressive penselføring er med årene blevet mere raffineret, talrige kendte kontrafejer fra det satirisk forvænte Frankrig har fået biroller i serien – og den nu 81-årige tegner styrer med tilsvarende fast hånd det fælles familieforetagende Editions Albert René og udvalgte f.eks. egenhændigt danske A. Film til at stå for den seneste og meget vellykkede biograftegnefilm ’Asterix og vikingerne’.
Både Uderzos streg og grundgrebet med at kombinere oldævl med urkomik har inspireret snesevis af serier, også i andre lande, bl.a. danske ’Valhalla’ af Peter Madsen og Henning Kure. Asterix-album nr. 33 fra 2005, ’Da himlen faldt ned om ørerne’, havde ganske vist en katastrofalt kikset historie, men udkom nu alligevel i et samlet førsteoplag på 8 millioner eksemplarer i 27 lande.
fortsæt med at læse
