For at sige det med det samme: Det lød som noget af det mest åndssvage, jeg i mit liv havde hørt. Idéen om denne flermediale kombination af cykeltur, københavnerrundfart og musik udmærkede sig ved at være skudt i roen på især to områder: For det første kunne jeg ikke tro, at det meget stilforvirrede sammenrend af jeg ved ikke hvor mange forskellige musikgenrer ville være til at holde ud at høre på i det lange tråd. For det andet kunne jeg endnu dårligere tro, at længden af de forskellige musiknumre på nogen måde ville komme til at passe med tempoet:
Turen ville da blive kvalt i enten udmattende spurter på at ramme Vodroffsvej lige samtidig med de første toner af ’Det var på Fred’riksberg’ eller utålmodig venten på Kim Larsens stemme, før man turde bevæge sig over Dronning Louises Bro.
