Østre Gasværk ville faktisk være helt perfekt som ungdomshus: en stor rund bygning, hvor der ikke er så meget, der kan gå i stykker, hvor der er højt til loftet og langt til naboerne. Hvad siger du til det? »Jeg har selv tænkt på det. Jeg har altid bakket Ungdomshuset op. Hvis jeg havde været direktør her, da Ungdomshuset blev revet ned, ville jeg have sagt, at de bare kunne komme herud – i hvert fald de første 14 dage, indtil Ritt fandt en løsning. Det ville sgu da være teater! Men altså: Nu begyndte jeg først i jobbet 1. juli, så da syntes jeg, det var lidt sent at foreslå det«. Er det egentlig ikke meget nemt at være teaterdirektør? »Jo, når det går godt, er det nemt. Når det ikke går godt, er det selvfølgelig ikke så nemt. Men du er inde på noget rigtigt: Det er et job, der skal laves, og det er sådan set ikke så kompliceret«. Og det må jo især være nemt, når man kan fylde en hel sæson med sådan noget som ’Festen’, ’Hvem er bange for Virginia Woolf’ og ’Havfruen’. Alle forestillinger, der har været sat op inden for de senere år i lidt nye, lidt moderne versioner, så man bare kan tage dem frem og ryste dem ud over scenen. »Godt spottet. Det er ikke spritnye forestillinger. Men når du ringer til mig om et år, vil du komme til at høre noget helt andet. Når man ikke er bedre end mig, så tager det altså et års tid at lave en ny forestilling helt fra bunden. Men så vil jeg også lige sige, at vi giver ’Festen’ en chance, fordi den kun har været oppe i København i to uger, mens den har spillet i månedsvis mange steder i udlandet. ’Festen’ er en moderne klassiker, der også vil blive spillet om 100 år. Jeg holder meget af den, det var faktisk mig, der fandt på titlen til filmen, dengang i de gode gamle marketingdage«. Men du får nok ikke rigtig brug for den brutale ledelsesstil i år. Du kan mere koncentrere dig om, hvad der foregår omkring baren og sådan? »Ja, jeg vil være meget aktiv i det kulturliv, der udspiller sig omkring baren«. Men hvad med sådan noget med at blande lidt hiphop og lidt ballet sammen: Spændende, ikke? »Nej, det har jeg jo lavet på Aveny med ’Nøddeknækkeren’. Men selvfølgelig skal jeg nok finde på et eller andet: ballet, ungdomshus, hiphop. Sådan noget. Det kunne du jo være med til«. Nu er du så teaterdirektør for anden gang. Du har været meget god til at overtage direktørjobbet, netop som det er lykkedes nogle andre at lave hele teateret om. Så kan du bare fortsætte deres linje, og smart nok virker det stadig sådan lidt nyskabende. »Ja, jeg er kommet lige i slipstrømmen, efter at andre har taget det store slæb. Men det kræver nu også en vis dygtighed. Det synes jeg ikke, man skal kritiseres for. Der skal et vist talent til at komme ind på det rigtige tidspunkt og tage æren for det hele«. Du er jo også den, der altid er klar med en hvas kronik, når det er lidt synd for teaterlivet. Er det ikke meget betryggende sådan at være kultursoldat for noget, der altid har det lidt hårdt, men som man med sikkerhed ved, det aldrig vil gå helt galt for? »Jo, vi har det for nemt. Det er ligesom at sælge maleriet, før man laver det. Vi skal passe på, at det hele ikke bliver for mageligt. Jeg tror sgu, jeg siger til Brian Mikkelsen, at han bare kan tage halvdelen af pengene tilbage – tak fordi du ledte mig ind på sporet«. Hvad med navnene på premierelisterne. Skal der laves meget om på dem? »Det er sjovt, du nævner det. Jeg sidder faktisk lige med dem. Er du der? ... Lad mig se ... jo«. Det var altså ikke det, jeg mente ... »Nej, du har altid været frisk på at svine mig til, uden at det har haft nogen betydning for vores venskab – tror du«. Men så er der ikke så meget andet tilbage end at sige ... »Men det var hyggeligt. Håber snart vi ses, men det kan jo godt være, at det ikke bliver herude på Østre Gasværk«.