Et af sidste års store hits i Mellemøsten var ’Jamila’ med kvintetten UTN1.
Og nummeret bliver stadig opdaget af nye lyttere, fremgår det af de mange kommentarer på gruppens MySpace-side.
’Jamila’ er en arabisk popsang med vestlige vokalharmonier.
Vestlig popkultur
Sunget og spillet af et band, som både i tiden under Saddam Husseins regime og i perioden efter amerikanernes invasion i Irak i 2003 foretrak at synge på engelsk og lyde, som var de Iraks første svar på vestlige boybands.
Efter invasionen af Irak havde UTN1 øjensynligt nogle kvaliteter, som vestlige medier greb med kyshånd.
For det første genbrugte de vestlig popkultur i stil med Westlife, Boyzone og Take That!. For det andet var tre af gruppens medlemmer muslimer, mens de to andre var kristne.
»Kulturel imperialisme«
Det betød, »det pegede frem mod den gode, demokratiske fremtid, som Bush og Blair sagde, Irak ville få, så snart Vesten havde vundet«, skrev Stuart Jeffries i en historie om UTN1 i The Guardian forleden.
Men ikke nok med at UTN1 i vestlige medier kunne bruges som et signal om invasionens positive betydning for Iraks fremtidige demokrati.
Fordi UTN1 lød som og klædte sig som vestlige popdrenge kunne de bruges som symboler på unge irakeres drømme om at overtage Vestens kulturelle værdier.
Her fem år senere kalder Stuart Jeffries de vestlige mediers historier om UTN1 for »et fantastisk eksempel på kulturel imperialisme« og skriver:
Ikke politisk
»Der var kun et problem med UTN1s historie, som den fremstod i Vesten. Den var ikke sand«.
Af interviewet med UTN1 i The Guardian fremgår det, at politiske holdninger egentlig aldrig har været en væsentlig del af bandets profil.
Ambitionen var »at skabe noget unikt i den arabisktalende del af verden: skrive og spille vores egne sange på engelsk«, siger keyboardspilleren, Artin Haroutiounian.
Hjælp fra Uday
At få Vestens opmærksomhed var for UTN1 en mulighed for overhovedet at fortsætte som musikere på et tidspunkt, hvor Bagdad var præget af krigen.
Gruppen havde inden krigen spillet sammen i fire år, og det var lykkedes at blive et navn i Irak, hvor musiklivet i et vist omfang har ligget brak siden Golfkrigen i begyndelsen af 90’erne.
Mulighederne for at indspille og sælge plader er få.
Og UTN1 kom udelukkende frem, fordi Saddam Husseins søn Uday begyndte at spille gruppens musik på sin radiostation, Voice of Youth.
Fødselsdagssang til Saddam
Årsagen til, at UTN1 fik airplay på en af de dominerende radiostationer, er lige så enkel, som den er dubiøs:
De indvilligede i at skrive en fødselsdagssang til Udays far, Saddam.
Først blev de brugt til at hylde Saddams værdier. Siden til at symbolisere Vestens.
Efterfølgende tog UTN1 til Jordan, fik visum til et halvt års tids ophold i London, men gik siden i opløsning.
Genddanet i Libanon
Nu er gruppen gendannet. I Libanon. I Bagdad er kunstnernes forhold ikke blevet meget bedre i de senere år, siger de
I øjeblikket færdiggør UTN1 et album, hvor halvdelen af sangene er på engelsk, mens den anden halvdel synges på arabisk.
Og det var med den arabiske single ’Jamila’, at gruppen fik sit gennembrud i Mellemøsten sidste år.
»Det er fordi, vi synger på arabisk, men med vestlige popharmonier. Der findes ikke noget lignende i hele verden«, siger Artin Haroutiounian til The Guardian.
