Fra i aften får radioprogrammet Det elektriske barometer på P3 en ny godnatsang. Den er skrevet og spillet af Kashmir og hedder ’Splittet til atomer’.
Og hvorfor så overhovedet beskæftige sig med det i en verden, hvor den ene jingle tager den anden, og hvor de færreste hit overlever længere end en sæson?
Fordi det nærmest er lige så revolutionerende med en ny godnatsang i Det elektriske barometer, som hvis halvdelen af sangene i Højskolesangbogen blev udskiftet.
Programmet blev sendt første gang 13. november 1986, hvor godnatsangen var ’Som et strejf af en dråbe’ med Gasolin.
I 1994 blev den sang afløst af Sort Sols eneste dansksprogede sang nogensinde, ’Når solen stikker af’, der var skrevet specielt til programmet.
Sort Sols sang har holdt i hele 15 år.
I aften er det Kashmirs tur til at ønske programmets unge lyttere godnat. Da redaktionen bag Det elektriske barometer spurgte Kashmir, om de havde lyst til at skrive den nye godnatsang, var gruppen overhovedet ikke i tvivl, siger bassisten Mads Tunebjerg:
»Vi kan godt lide programmet. Det har sin egen hylde i DR og præsenterer den lidt mere snævre musik. Det er de unge, poetiske lytteres eget program på smådeprimerede søndagsaftener, hvor man har brug for lidt håb. Det vil vi gerne være en del af. Vi lyttede selv til programmet, da vi var unge, og det var der, Kashmir begyndte at blive spillet i radioen«.
’Splittet til atomer’ er Kashmirs første sang på dansk. Men ligesom Sort Sol gjorde det i 1994, er også Kashmir for én gangs skyld gået fra det engelsk- til det dansksprogede. Det var en »tricky ting« for sangeren, guitaristen og tekstforfatteren Kasper Eistrup, siger Mads Tunebjerg:
»Der er tradition for, at godnatsangen er på dansk, og Kasper insisterede på, at det kun ville være rigtigt, hvis vi kunne lave den på dansk. Det gik nu fint«.
Det elektriske barometer er opbygget af forskellige elementer. Der er en hitliste, som lyttere har stemt sig frem til, og der er sekvenser, hvor værterne læser op af de breve og mail, de har fået fra lytterne. Fra i aften udvides programmets varighed fra en til to timer. Den ekstra time skal blandt andet bruges på reportager om unge, der har oplevet noget særligt og svært.
Man kan høre historien om en ung mand, der egentlig blev født kvinde, eller en ung kvinde, der tabte håret og var nødt til at gå med paryk.
’Erik fra Smørum’
»Der vil også være et musikportræt af et typisk alternativt navn«, siger Erik Hansen, der er redaktionsleder af afdelingen for ung musik i DR:
»Som ung brugte jeg selv ’Det elektriske barometer’ som et slags fællesskab med andre, man spejlede sig i. Fordi de også skrev til programmet. Jeg skrev ind om ugen, der var gået, og følte, at både de andre lyttere og værterne på en måde var mine venner. Det var et soundtrack til en periode af mit liv«.
Da Erik Hansen skrev til Det elektriske barometer, hed han bare ’Erik fra Smørum’ i æteren. Redaktionen kendte hans fulde navn og adresse. Men muligheden for at være anonym gjorde og gør det lettere for unge at skrive til ’Det elektriske barometer’ om programmets musik og deres eget liv. Man bliver ikke udstillet. Man bliver hørt.
Hverken Facebook eller andre nye mediemuligheder for at få sin egen historie frem har aflivet unges behov for at bruge ’Det elektriske barometer’ som ventil og fællesskab. I flere omgange har programmet været lukningstruet, men hver gang har protesterne fra både lyttere og musikere været så markante, at DR er endt med at give sig. Og er fortsat med at sende dette helt specielle soundtrack til unges søndagsaftener.
Alicia Jordamova har i et års tid været en af de to aktuelle værter på Det elektriske barometer. Hun siger, at programmet i gennemsnit modtager mellem 20 og 40 breve fra unge om ugen:
»Vi får ikke kun mail. Også små beskeder skrevet på en busbillet eller breve skrevet på reklamer foldet som papirflyvere får vi. Og håndskrevne breve. De unge lærer hinanden at kende gennem Det elektriske barometer. Programmet har en speciel stemning. Og så tester vi noget af den musik, som måske ellers ikke ville blive spillet«.
STILLE!
Siden det første program blev sendt 13. november 1986, har Det elektriske barometer været et sted, hvor danske navne havde mulighed for at finde et publikum, selv om musikken ikke var egnet til at blive spillet på de mere kommercielle radiokanaler.
Kashmir, Veto og Choir of Young Believers er eksempler på nogle af de mange danske navne, der er nået ud til en bredere lytterkreds via det program. Der spilles også udenlandske navne, som man måske ellers ikke ville kunne høre i DR. Slet ikke i dag, hvor Barometeret er et vigtigt alternativ til musiklister, der defineres af computerstyrede, såkaldte playlists.
Hver uge bringes en lytterbestemt hitliste med 10 numre samt 4 test-numre, som sikrer udvikling på listen. Da det første program blev sendt i 1986, var grupperne The The og Cutting Crew på testlisten. I aften er det blandt andre Animal Collective, der skal testes.
I sin grundform har programmet sådan set ikke ændret sig. Det er ’STILLE!’, som en populær T-shirt fra Barometeret signalerede for et årti siden. Og musikalsk fornyende. Det var også nogle af de oprindelige tanker bag udsendelsen, som var journalisten Kenan Seebergs idé. Han var vært fra 1986 til 1994 og siger:
»Der var og er en fed dynamik mellem radioen og lytterne i det program. Den slags kan man ikke tænke sig til eller betale for. Det skal opstå. Det skete med Det elektriske barometer.
fortsæt med at læse
