Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Samuel P. Huntingtons tanker om 'civilisationernes sammenstød' - og hans videnskabelige metoder i det hele taget - er fra tid til anden blevet kritiseret af kolleger, men han opnåede stor popularitet de sidste år af sit liv i kølvandet på 11. september 2001. Foto: Regina Kuehne
Foto: REGINA KUEHNE/AP

Samuel P. Huntingtons tanker om 'civilisationernes sammenstød' - og hans videnskabelige metoder i det hele taget - er fra tid til anden blevet kritiseret af kolleger, men han opnåede stor popularitet de sidste år af sit liv i kølvandet på 11. september 2001. Foto: Regina Kuehne

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nekrolog: Professor Nørd havde en rygrad af stål

I 1993 forudsagde Samuel P. Huntington et ’civilisationernes sammenstød’. Ordene blev efter 11.9.01 et signalement af en ny verdensorden.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hjemme på reolen står Samuel Huntingtons magtfulde 492 sider lange bog »Civilisationernes sammenstød« og ser begavet ud.

»Her må bo nogen, som har noget mellem ørerne«, tænker nye gæster måske, når de studerer bogreolen for at finde ud af, om det her hjem er et hjem, de har lyst til at besøge igen.

Sandheden om den rustrøde bog, der blev sat ind på hylden efter en rund fødselsdag, hvor den blev modtaget med et »ih, tak, den har jeg altid ønsket mig«, er dog, at den aldrig har været åbnet.

Hvilket måske heller ikke er strengt nødvendigt.

For det, som har gjort forfatteren berømt er titlen: »Civilisationernes sammenstød.«

Så er vi alle med Så ved skolelæreren, der skal holde styr på sin klasse, hvor 60 procent af eleverne er muslimske børn godt, hvad det handler om.

Så tænker vi vores, når vi ser på kriminalitetsstatistikkerne, der viser, at unge med muslimsk baggrund er betydeligt mere kriminelle end unge med etnisk dansk baggrund.

Så forstår vi pludselig, hvordan nogle tegninger af Muhammed kan bringe Danmark ud i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

»Det er den type bog, som vi alle kan have stående uden at have læst den og alligevel snakke med«, siger professor i international politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Ole Wæver.

»De kulturelle delingslinjer«
Men skal noget for alvor have gennemslagskraft, så skal det hvile på en bund, og de forudsigelser, som Samuel Huntington kom med i 1993 i artiklen »The Clash of Civilisations«, der oprindelig blev bragt i det amerikanske magasin Foreign Affairs, havde bund.

Så meget, at Samuel Huntington for eftertiden er kommet til at fremstå som den profet, der var i stand til at spå om fremtiden. For som han skrev:

»Det er min hypotese, at den grundlæggende kilde til konflikt i denne nye verden ikke vil være primært ideologisk eller primært økonomisk. De store delingslinjer mellem menneskene og den dominerende kilde til konflikt vil være kulturel. Nationalstaterne vil fortsat være de mest magtfulde aktører i verdenspolitikken, men de vigtigste konflikter i denne politik vil opstå mellem nationer og grupper, der tilhører forskellige civilisationer. Civilisationernes sammenstød vil dominere den globale politik. Brudlinjerne mellem civilisationerne vil blive fremtidens kamplinjer«.

En af de største tænkere
’Civilisationernes sammenstød’ gjorde Samuel Huntington verdensberømt, men allerede før han skrev artiklen, var han berømt i kredsen af politiske tænkere.

Han begyndte med at undervise på Harvard som 23-årig, skrev taler og rådgav gennem hele sit liv nogle af de mest indflydelsesrige amerikanske politikere.

»Han er ikke kun ’Clash of civilisations’. Og selv folk, der bliver berømte på et værk, vil typisk være kreative hoveder, som er i stand til at sætte ting på spidsen og stille så skarpt, at de kan få andre mennesker til at tænke på nye måder. Det har han gjort flere gange«, siger Ole Wæver.

Han betragter ham som en af den moderne tids allerstørste politiske tænkere og teoretikere. Men dog ikke den allerstørste.

»De allerstørste er dem, der får hele billedet til at vende og får os til at se det hele fra en helt ny teoretisk vinkel. Men han er sådan en, som inden for forskellige delområder har været omdrejningspunkt for debatten og skrevet nogle af de store bøger. Så han hører fagligt til blandt de næsten allerstørste.«

Blinker og klirrer nervøst
I et portræt fra år 2001 har en anden af Amerikas mest indflydelsesrige politiske tænkere og teoretikere, Robert Kaplan, skrevet om Samuel Huntington:

»Fejende og iskolde udtalelser præger Huntingtons bøger. Disse bryske erklæringer står i skarp kontrast til Huntingtons beskedne fysiske statur og ukunstlede optræden. Han ligner en person fra en John Cheever-historie. En, man kunne glemme nogensinde at have mødt. Han blinker. Han klirrer nervøst med sine nøgler. Han er ved at blive skaldet og stirrer på sine håndflader, mens han taler. Det skrøbelige ydre skjuler en benhård kerne.

Om Huntington har en af hans tidligere studerende sagt:

»Sam er en nørd med en rygrad af stål«.

Landkort for fremtiden
Artiklen »The Clash of Civilisations« blev oprindelig bragt i det amerikanske magasin Foreign Affairs i 1993, og når den siden er blevet ikoniseret som det første store bud på en fortælling om det 21. århundrede hænger det sammen med, at den blev skrevet på et tidspunkt, hvor der var brug for en stor forklaring på, hvordan verden hang sammen.

Den kolde krig var slut, og det så ikke ud til, at der var mere at slås om. Først tabte nazismen til kommunismen og den vestlige kapitalisme.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så tabte kommunismen til kapitalismen, og da muren faldt i 1989, kunne Vesten ikke få armene ned. Men vi var også forvirrede.

For hvad nu? Vi manglede et landkort for fremtiden. Det var det landkort, Samuel Huntington som den første ridsede op.

Sammen med Francis Fukujamas »End of History« havde Huntington det bedste bud på en ny fortælling.

Dystre profetier
Også Fukuyama erklærede, at kampen mellem ideologierne var forbi, men hvor han forudså en mere fredelig fremtid, spåede Huntington, at det 21. århundredes krige ville blive udkæmpet mellem kulturer, religioner og civilisationer.

»Et eller andet sted i Mellemøsten vil et halvt dusin unge kunne være klædt i jeans, drikke cola, lytte til rapmusik, og mens de bøjer sig mod Mekka, planlægger de, hvordan de skal sammensætte en bombe, så de kan springe et amerikansk fly i luften«, skrev han.

Men det gjorde de unge mænd ikke. De erobrede fire fly. Det ene styrtede ned, det andet fløj ind i Pentagon, og det tredje og fjerde fløj ind i World Trade Center. Det skete 11. september 2001. 12. september var Huntington verdens førende intellektuelle profet.

»Det var ikke, fordi nogen havde haft tid til at sætte sig ned og lave en grundig analyse af, hvorvidt Huntingtons analyse kunne forklare 11. september. Det var, fordi verden pludselig stod og havde brug for at forstå noget, som var meget svært at få til at passe ind. Her var der en tolkningsmodel, der lignede det, vi stod i«, siger Ole Wæver.

Otte forskellige civilisationer

Også siden har Huntington fået ret. I den oprindelige artikel definerede han otte forskellige civilisationer.

Den vestlige, confucianske, den japanske, den islamiske, den hinduiske, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske og muligvis også en afrikansk civilisation.

I de forskellige civilisationer kan vi spise det samme, drikke det samme og lytte til den samme musik, men vi er grundlæggende forskellige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Advarsel mod ufejlbarlighed Huntington advarede Vesten mod troen på egen ufejlbarlighed. »I den nye verden med etniske konflikter og civilisationernes sammenstød lider den vestlige tro på vestens universelle kultur af tre problemer: Den er falsk; den er umoralsk; og den er farlig ...«, skrev han. Politiske iagttagere verden over mener, at det i høj grad har været den politik, USA’s præsident George W. Bush har ført.




Ifølge samtlige meningsmålinger betragter amerikanerne ham som den ringeste præsident nogensinde.

Måske har han læst lige så lidt i Samuel Huntingtons bog, som der er blevet læst i den udgave, som står hjemme i Nordsjælland.

Nu er det så Barack Obamas tur. De foreløbige udmeldinger tyder på, at ’The Clash of Civilisations’ ikke bare står i hans reol og ser begavet ud.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden