At fange sporene mellem kultur og natur er en ambition i Trine Søndergaards bidrag til ’Danmark under forvandling’.
I det seneste år har hun kørt landet rundt for at besøge steder, hvor man politisk har besluttet at bringe naturen tilbage til, hvordan den så ud, inden man fra 1800-tallet begyndte at ændre åernes løb, lave dæmninger og tømme søer for at få mere land og tækkes landbruget.
»I 50’erne blev naturen betragtet som noget skidt, hvor vi i dag har det sådan, at vi gerne vil ud i den sammen«.
Hvad er det danske landskab for dig?
»En meget diffus størrelse, synes jeg. Jeg har altid en følelse af, at jeg lige får dykket ned et sted og så ikke ser så meget andet. Det er meget uoverskueligt for mig«.
Natur er kultur
Er der overraskelser i landskabet?
»Ja, for eksempel dér, hvor de laver huller til klokkefrøerne for at give dem bedre vilkår. Sådan nogle vandhuller er virkelig gode for klokkefrøerne, men det er jo ikke noget, man tænker på, når man ser dem. Man tager naturen for givet, og det er da noget af det, jeg har tænkt meget på«.
Hvor har du fundet dine motiver?
»Helt konkret har jeg taget billeder af naturgenopretningsprojekter. Så hvis der er et billede et sted fra, så har det også en årsag. Der ligger en historie bag dem alle sammen. Men jeg har selvfølgelig villet henlede opmærksomheden på, at natur også er kultur. Og at de her genopretningsprojekter er resultat af en demokratisk proces, som vi alle er en del af«.
»Kører og kører«
Hvordan kommer du rundt i landet?
»Jeg kører i bil. Jeg kører og kører. Og jeg er meget afhængig af at finde projekterne og at få at vide, hvor langt de er. Ligesom så mange andre er jeg så også afhængig af vejret. Det er ikke så sjovt at køre til Tønder for at finde ud af, at himlen er helt forkert«.
Hvad inspirerer dig?
»Det rene landskab gør ikke. Men hvor der er et møde mellem mennesket og landskabet – det inspirerer mig. Når der er brydninger, der peger tilbage på noget, der er sket, og noget, der er nu«.
fortsæt med at læse
