0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kierkegaard og Grundtvig skal bringe værdidebatten ind på universiteterne

Danskerne skal kende deres rødder. Derfor vil videnskabsministeren have forskere til at granske Kierkegaard og Grundtvig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

Videnskabsminister Hele Sander vil bruge 20 millioner på mere forskning i Søren Kierkegaard. Arkivfoto

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I 15 år har forskerne forsket i Søren Kierkegaards værker. Og fremover skal en ny gruppe forskere gennemgå Grundtvigs forfatterskab.

Alt sammen fordi videnskabsminister Helge Sander (V) mener, at de danske rødder skal være en del af det, der foregår på landets universiteter.

»Det er som H. C. Andersen skrev: ’I Danmark er jeg født – der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går’. Det gælder også i universitetsmiljøet, hvor vi trods det, at vi lever i en verden, hvor globalisering spiller en større og større rolle, har brug for at vide, hvor vi kommer fra«, siger Helge Sander.

Grundtvig og salmebøgerne
Derfor vil Helge Sander i forbindelse med de kommende forhandlinger om finansloven søge flertal til at forlænge projektet omkring Kirkegaard med yderligere tre år, ligesom han håber, at der kan findes politisk flertal til at starte et forskningsprojekt, der skal udmønte sig i en digitalisering af Grundtvigs samlede forfatterskab.

Hvorfor er det lige Grundtvig og Søren Kierkegaard, der er de rigtige at forske i, når det gælder danske rødder?

»Det, synes jeg, er indlysende. Man kan ikke åbne en salmebog, uden at få øje på, hvilken betydning Grundtvig har haft for vores samfund. Og når det gælder Kierkegaard, så er han jo anerkendt både herhjemme, men også internationalt. Så der er altså tale om to personer, som har haft væsentlig betydning for kulturen, og det er godt at kende til«, siger Helge Sander.

H. C. Andersens fødselsdag
Men når det nu er forskning, som er dit område, hvorfor så ikke sætte fokus på Tycho Brahe eller måske H. C. Ørsted, som jo også har bidraget væsentligt – ikke bare i Danmark – men i verden med deres opdagelser?

»Det er min klare opfattelse, at der er blevet forsket i både Brahe og Ørsted. Men jeg synes også, at der er en forskel. Selv om de begge har spillet en meget væsentlig rolle, så er det inden for det naturvidenskabelige felt, og der er det lidt anderledes med Grundtvig og Kierkegaard, der har været med til at definere den danske kultur«, siger Helge Sander.

Er der andre personer, der burde forskes i?

»Det tør jeg slet ikke komme ind på, for hvis jeg nævner et navn, så har jeg sikkert en ansøgning på mit bord i morgen. Men jeg er da glad for H. C. Andersen, men han fik jo også en hel del opmærksomhed, da vi fejrede hans 200 års fødselsdag i 2005«, siger Sander.

20 millioner kroner
Ministeren håber, at han får flertal for at bevilge yderligere 20 millioner kroner til forskningsprojektet om Søren Kierkegaard, mens han ikke vil sætte beløb på, hvor meget forskerne skal have til at gennemgå Grundtvig.

»Nu må vi se. Jeg har bedt om et oplæg, og det jeg har set indtil videre er meget lovende ud. Så jeg håber da, at der kan findes nogle penge«, siger Helge Sander.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere