Hej Michael. »Hej, jeg har taget armbøjninger i morges, fordi jeg vidste, du skulle ringe«. Hvor mange har du så taget? »Jeg begynder at få ondt i højre skulder efter de første tre. Så tog jeg tyve på venstre hånd«. Sidst du talte med Djævlens Advokat, var det en helt anden situation. »Ja, da var det søde Henrik, der ringede«. Og det er faktisk ikke så længe siden. Der har i hvert fald ikke været VM i fodbold siden. Dengang var du på toppen. »Ja, og nu ligger jeg og roder rundt et ubestemmeligt sted«. Du var mediestjerne. »Det har jeg nu aldrig følt mig som«. Du færdedes på toppen af samfundet: Du havde en affære med Helle T., du sov til middag hjemme hos Mogens Lykketoft. »Det er rigtigt. Det er to af de ting, jeg er stolt af«. Du løbetrænede med Anders Fogh Rasmussen. »Det er jeg også stolt af. Nu skal du sige noget, jeg ikke kan være stolt af«. Alligevel kunne du skrive en bog, der udstillede hykleriet, tomheden og manglen på visioner i dansk politik? »Den bog kunne man skrive igen i dag«. I et par måneder fremstod du som den mest hæderlige mand i dansk journalistisk. »Der bliver helt stille i røret«. Du var en velskrivende, ukorrumperet, hæderlig mand, der kunne holde sig gode venner med samfundets top, samtidig med at du fortalte folket, hvordan tingene i virkeligheden hang sammen. »Det lyder, som om det er for godt til at være sandt«. Det var det så også. »Jeg har haft en teknik, der gik ud på bare at bide mig fast. Så jeg har faktisk aldrig været venner med dem. Jeg har bare fulgt med og er blevet ved med at være der«. Det er den samme teknik, jeg bruger over for dig. »Men jeg synes, der går to, tre, fire år imellem, at vi ses«. Ja, for så fik du jo storhedsvanvid, gjorde du ikke, Michael Jeppesen? »Nu skal jeg lige spole hen i den rigtige retning: Var det, fordi jeg fik dankort i 2007?«. Michael Jeppesen, så begyndte du at tro, at du var noget. »Men er jeg virkelig ingenting? Er det dét, du vil sige?«. Så begyndte du at opkøbe ejendomme og kunst. »Jeg har altid købt kunst. Men det er rigtigt, at jeg ikke altid har købt ejendomme. Nu er ejendomme også sådan et smukt ord. Det er en betegnelse, man også sætter på en toværelses lejlighed. Det må være nogle glade slipsedrenge fra Jylland, der har fundet på det«. Så blev du for alvor venner med Kristian Hornsleth og Asbæk, ikke? »Nej, det er så ikke rigtigt. Men hvis det passer ind i den føljeton, du har forberedt, skal jeg da ikke ødelægge det for dig«. Pludselig troede du selv på det: at du var blevet en del af den forpulede kulturelle, mediemæssige og økonomiske overklasse, ikke? »Ikke rigtigt«. Så var Michael Jeppesen DR 2-kendis, smagsdommer og kulturbaron. »Nej, jeg kan ikke genkende billedet. Men derfor behøver det ikke at være urigtigt«. Så begyndte du at skrive regninger ud til Naser Khader. »Nej, det var før, jeg blev kulturbaron«. Som ingen ellers på noget tidspunkt havde gjort grin med overhovedet. »Jeg vil også sige, at det var svært at få den regning betalt. Det var ikke de letteste penge at inddrive«. Og siden har Naser Khader ikke været andet end til grin. »Jeg troede faktisk, det ville vende med den dreng nede i Syrien, som han tog med hjem. Jeg ved ikke, hvad der gik galt. Måske havde han selv bortført ham, og så kunne han ikke gennemføre stuntet«. Så begyndte du at tro, at du selv var kunstner. Så skrev du moderne dansk dramatik og fik det opført af et amatørteater i provinsen«. »Det kan jo en gang imellem være en uheldig kombination. Så du stykket?«. Men nu skal du så være kurator på en udstilling på Frederiksberg. Det skal handle om »fællesskab og identitet« frem for at være »et socio-ironisk statement?«. »Det er fuldstændig korrekt. Jeg er lidt træt af, at når man går forbi Rådhuspladsen, ser man, at dem, der skal give os håb, er Coca-Cola og Siemens. Når man går på Statens Museum for Kunst, er det Nordea og Nykredit, der skal komme med visionerne. Jeg skammer mig sgu en gang imellem, når jeg går ud herhjemme«. Derfor laver du kunstudstilling sammen med Frelsens Hær? »Ja, for de leverer sgu for alvor håbet for nogle. Det er mere, end Coca-Cola gør«. Vil det sige, at du er ved at blive en sød dreng? »Det har jeg altid været«. Du har stort set ikke været sød siden året efter, der var VM i fodbold. Det er jo det, jeg lige har demonstreret for dig! »Du havde faktisk skrevet den her artikel, inden du ringede til mig. Er det ikke rigtigt?«. Jeg har ikke skrevet et ord endnu. »Nå, jeg troede du sad og læste artiklen op for mig, og så var jeg bare med. Det er ellers en god teknik, vil jeg sige. Den bliver flittigt benyttet på de store aviser«.