Hvor længe har du egentlig arbejdet med tv, Søren Hedman? »Ni år på TV3 og syv år i DR«. Fedt. Så må du vide, hvornår enhver form for fantasi og selvstændig tankevirksomhed forlod tv-branchen? »Jeg synes, der er sket mange rigtig spændende ting i dansk tv. Man kan vel sige, at da konkurrencen kom til dansk tv, begyndte …« … da begyndte der at komme mere tv. Og mere og mere af den samme slags tv? »Konkurrencen har været med til at udvikle flere gode tv-programmer. Heldigvis. Men også en masse, man godt kunne være foruden. Det har du ret i«. Da du selv var en idealistisk ung mand, kendte du vel en masse mennesker, som syntes, det var sjovt at få en god idé, gennemføre den i en produktion og se, hvad der kom ud af det. Hvor er de henne? Og hvorfor laver de ikke tv mere? »Dansk tv-branche har fantastisk mange talenter, der udvikler godt tv. Så der er jeg ikke enig med dig, Henrik«. Kan du nævne ét tv-koncept, der er mere hjernedødt end ’Til middag hos …’? »Jeg ved ikke, om jeg vil kalde ’Til middag hos …’ hjernedødt. Det er solid, god underholdning, og jeg føler mig dejligt underholdt, når jeg bliver inviteret indenfor i nogle kendte menneskers hjem. Jeg kan se, hvordan de bor, og hvordan de er som privatpersoner. Jeg kender dem jo kun som værter ellers … «. 80 procent af dem er jo nogle af de mest medieliderlige mediemennesker, der overhovedet findes her i landet. Flere af dem lever oven i købet selv af at lave tv. »Nu er jeg jo ikke den, der skaber tv-koncepterne eller bedømmer dem. Jeg er ansat som pressechef, og jeg promoverer programmerne over for pressen og seerne. Jeg bedømmer, hvad der er i tv- programmet, som kan være interessant for andre medier. Mediernes interesse for tv-programmer har været støt stigende i alle de år, jeg har været i branchen«. Jeg er også lidt interesseret i, at noget af det dummeste tv, man nogensinde har set, nu kan ses – oven i købet lavet på samme måde – på anden dansk tv-kanal, de samme dage på det samme tidspunkt. Det er fantastisk interessant, hvor idiotisk det er. »Hvad andre tv-stationer gør, det kan vi på TV3 jo ikke blande os i. Vi laver programmet ud fra det originale engelske koncept, der hedder ’Come, dine with me’«. Så dybt er det hele faldet, at du nu bryster dig af at lave noget originalt. Fordi I har haft den største pengepung fremme og købt retten til at lave en kopi af et program i udlandet. Er det originalitet? »Her laver vi det jo på vores egen måde«. Fordi I kun har kendte danskere med? I kan jo, trods alt, ikke købe nogle kendte englændere. »Nej, det bliver lidt svært. Men altså, Henrik, angler du efter at komme med i ’Til middag hos …’?«. Tja, vi har et tv-selskab, vi har nogle tv-seere, og vi har nogle deltagerne. De eneste, jeg overhovedet kan forstå en lille smule, er dem, der er med. Det må da være lidt sjovt«. »Jeg tror også, de har det meget underholdende. Jeg tror, det er et udslag af den der kendiskultur, der hersker i medierne. Her får man en mulighed for at møde dem på en helt anden måde, end man er vant til. Jeg synes da, det er sjovt at se, hvordan Camilla Ottesen bor, og hvordan hun …« Jeg stopper dig lige. Programmerne er en blanding af kendte på tv, reality-tv, og madlavning på tv. Altså nogenlunde de tre mest åndsforsnottede tv-genrer på én gang. »Tre ting på en gang! Det er helt Kinderæg, du får på TV3!«. Men. Ærligt talt: Hvad skal folk se det for? »De skal lade sig inspirere i forhold til at lave mad, at være vært for deres egne gæster. Og så få det lille blik ind i privatsfæren hos mennesker, man møder i medierne. Jeg synes, det er interessant at se, hvordan Anne-Grethe Bjarup Riis bor … Jeg synes selvfølgelig, at Peter Brixtofte og Kira Eggers er interessante personligheder, som man kan analysere længe på«. Kira Eggers, siger du. Er der meget kropslighed og sex i de programmer? »Nej, men der bliver en badeseance hos Peter Aalbæk. Han kan jo godt lide sauna og svømmepøl. Men sex agter vi ikke at byde på«. Hvordan kan det så være, at jeres programomtale er fyldt med kropslige adjektiver og henvisninger til sex: »TV3-seerne er med hele vejen, når skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis forsøger at pimpe sin menu om. Når Camilla Ottesen kæmper for at få tarm og fars til at ende i en lykkelig medister. Når Alexander Kølpins fancy middag udvikler sig til en våd affære, og når Peter Aalbæk-Jensen har store planer og tænder op i saunaen«. »Jeg lover dig, at Anne-Grethe gjorde meget for at pimpe den oksesteg. Og der sker ting og sager hos Aalbæk«. Men du lyder som et nogenlunde sprogligt begavet menneske. Du kan da godt høre, hvad de begreber henviser til? »Jeg synes mere, det er nogle madmæssige metaforer«. Pimp min oksesteg, en våd affære, tarm og fars! Er det madmetaforer? Nu ved du godt, hvad en pimp er, ikke? »Man kan også misforstå det. Men det er ikke vores intention, Henrik. Det afhænger af, hvem der læser det. Og sprogligt synes jeg, det er udmærket skrevet. Det understreger, at programmet er underholdende«. O.K. Så du synes, det er godt skrevet. Så har jeg et mere filosofisk spørgsmål til sidst: Tror folk i tv-branchen, at folk i almindelighed er dummere end dem selv? »Jeg tror, der hersker stor respekt for seerne i tv-branchen. Man bliver nødt til at lave god underholdning for at få seerne til at se det. Der er ikke mange mennesker, der gider at se kedeligt tv«. Det håber jeg virkelig, du har ret i, Søren.