Man kan rulle et gymnastikgulv ud over kirkerummets fliser, så man kan danse og spille bold derinde. Eller forestil Dem en trend, det ville være at bo helt oppe i tårnet. I princippet kunne man jo godt bygge lejligheder i de folkekirker, der alligevel står tomme. Visionerne er vilde, men ikke helt urealistiske. Britiske, hollandske og tyske kirker er allerede blevet bygget om til gymnastiksale og lejlighedskomplekser. Og de store kirkerum er guf for de arkitekter, der i dag fremlægger deres visioner på konferencen 'Nyt liv i kirkerne?' Klatrevæg »Man kan godt lave rummene om uden at gøre evig skade: En kirke i England har lavet en klatrevæg, men man har pakket orgel og alter ind i glasmontrer. På den måde kan man altid pakke inventaret ud for igen at bruge rummet til gudstjenester«, siger arkitekten Bettina Lamm fra Center for Idræt og Arkitektur. Og i fremtiden kan arkitekternes forslag blive brugbare. For i løbet af de sidste fyrre år er medlemstallet i hovedstadens kirker faldet fra 90 til 68 procent. »Det er sandsynligt, at vi i løbet af de kommende år bliver nødt til at tage kirker ud af brug«, siger Erik Norman Svendsen, Biskop for Københavns Stift. Men han understreger, at det er sognebørnene og menighedsrådene, der bestemmer over kirkens fremtid, og når det kommer til kirken, er borgernes beslutninger ofte irrationelle. »Der er altid stærke følelser omkring den lokale kirke, fordi det er der, folk er døbt, konfirmeret og der, de kommer til jul. Og det er vigtigt, at de lokale brugere er med i en eventuel lukningsproces«, siger Erik Norman Svendsen. Arkitekterne har tænkt over, at de ekstreme forslag kan være svære at sluge, så de har også udarbejdet idéer til, hvordan man kan bruge en del af kirkerummet til eksempelvis kunstudstillinger eller teater, mens man stadig holder gudstjeneste i resten. Kombinationsløsninger, kalder de den type forslag. Ordet helliggør huset Fra Kirkeministeriet møder arkitekterne ikke umiddelbart restriktioner. Både de vilde og de mere kompromissøgende visioner er interessante, mener kirkeminister Bertel Haarder. Personligt har han ingen forbehold over for, hvad man kan bruge kirkerummene til. »Jeg har ikke de store følelser for kirkerummet: Det er ordet, der helliggør huset og ikke stenene. Jeg er selv vokset op i en frimenighed med et primitivt kirkerum, som blev brugt til dans, foredrag og fest«, siger Bertel Haarder. Men han understreger, at det altid er de folkevalgte menighedsråd, der træffer den afgørende beslutning, og den procedure har han ikke tænkt sig at lave om på. »Selv om der er for mange kirker i København, vil jeg ikke trække kirkelukninger ned over sognene. Jeg kommer ikke med lovforslag om kirkelukninger, for kirkerne ejes af skatteyderne, som har valgt menighedsrådene til at varetage dem«, siger kirkeministeren. Og der er nok ikke store chancer for, at menighedsrådene frivilligt saver den gren over, de selv sidder på. Desuden er 1.600 af de 2.350 danske folkekirker fredede middelalderkirker, og selv om mange landsbypræster prædiker for næsten tomme sale, er kun få menigheder truet af dårlig økonomi: I de fleste sogne betaler danskerne glædeligt deres kirkeskat. Kun i København lider kirkerne under faldende medlemstal.