LørdagKl. 9.20 Hæ. Er vild med det her koncept! Hvem fanden gider vælte ned i Fona iført sovepose, når man kan stå i kø hjemme hos sig selv? I stuetemperatur og nattøj. (Ville gerne - i ti minutter - bytte panorama udsigt t. Søerne m. bare et lille Fonakig. Så man kunne titta ned på køen af underudsovede Madonna-prospects). Har alt parat. Kaffe. Smøger. Søvn mellem tænderne. Og Diners. Har www.billetlugen.dk liggende i fingrene. Og telefonnummeret sat fast på telefonen m. gul post it-lap. Just in case. ... Så så man lige mig taste mig til Horsens. Jeg er bare SÅ meget 2006. ...

Kl. 9.21 Prøver lige at klikke mig ind og se, om nogen skulle være kommet til at åbne lugen lidt for tidligt. V. et frygteligt uheld. Nå ...?! Siden fryser. Allerede. Jeg VIDSTE det. Man skal lade være med at tyvstarte. Alle vegne. Også til skolernes idrætsdag. Bliver nødt til at lukke hele lortet ned og starte forfra. Kl. 9.30 SÅ! IND med mig. Kl. 9.32 IND. Blev der sagt. Hvorfor står den og tæller blåt dernede så længe? Har dårlig fornemmelse af det her. Får ikke de billetter. Kan bare mærke det. Kl. 9.34

»Siden kan ikke vises«. Den SKAL kunne vises, for fanden. Det er det, der er hele ideen med det. Hit så med de billetter. For fan. Kan pludselig ikke fordrage virtuelle køer. Man kan ikke skubbe. Og aner ikke, hvem man er oppe imod. Kl. 9.43 Giver op. Hvorfor fanden tog jeg ikke i Fona? På good old gåben. Bærer bare ikke, at det her ryger. Kl. 9.54 Hæ, hæ, hæ. Og mere hæ. Abonnerer heldigvis på www.nataschaordneralt. com. Har selvfølgelig stillet en af sine fuldmægtige i køen v. midnatstid. Som har købt seks billetter. Hvoraf en er til mig. Altså til MIG. ... »GOOD EVENING, HORSEEEEEEEEENS!«. (Hvor fanden skal man egentlig overnatte?). SøndagKl. 16.24 Der er nogle måder at hente folk i lufthavnene på, der er mere ubehagelige end andre. Kattens retmæssige pårørende er kommet hjem fra Cuba i dag. Landede med SK947 klokken lidt i to. Der stod vi så og ventede. Mig og katten. Én af os glatbarberet og i transportkasse. De tog det pænt. De tog det sgu virkelig pænt. Og syntes nærmest, det var synd for mig. Blev så lettet, at jeg ikke sagde, hvad det havde kostet. Og afslog deres solbrændte tilbud om selv at betale for det. Kl. 16.26 Er det dumt? Altså at de slet ikke skal betale en lille bitte del af det? Tør bare ikke sige, hvad det har kostet. Nu hvor jeg ikke har bestilt andet end at dysse begivenheden ned. Lyder nærmest, som om den har været i livsfare, hvis man indrømmer, at det faktisk har kostet 10.000. Men det har den jo også. ... Skulle jeg prøve at tabe bonen foran deres hoveddør? Bare lige så stille? V. endnu et frygteligt uheld. MandagKl. 17.12 Der er så også nogle måder at drikke hvidvin på, som er mere ubehagelige end andre. Har lige været til afskedsreception for en mand, jeg selv har fyret. Drev hvileløst omkring og svedte under ærmerne. M. fornemmelsen af overhovedet ikke at være one of the guys. Men derimod m. stærk fornemmelse af at være one of the mellemleders. M. license til at indtaste helt ny og uventet rute på folks job-GPS. Tog mig sammen til at gå over og tale med ham. På held og lykke-måden. Og gav mig selv en lektion i professionel balancekunst. Svært at sige noget virkelig pænt uden samtidig at trække meningen ud af den fyreseddel, man selv har stukket ham for en måned siden. Har gud ske lov fået nyt job. Henne i det offentlige. Ham, altså. Kl. 17.13 Hvorfor er der ikke nogen, der opfinder et sæt kontaktlinser m. prøvebilleder i? Som man kan knalde i, når man ikke har noget at bidrage med. I det hele taget. Tirsdag Har været på barselsbesøg m. børnene i Gothersgade. Altså. Så træder man ind ad døren. Helt åben og uforberedt. Og så ligger han dér. Skaterboy. Ud over hele sofaen. M. bar overkrop. Og noget, der måske ikke engang er hans barn. Kunne stadig ikke få øjenkontakt m. nyfødt. (Hvorfor skal de alle tre være så skide hemmelighedsfulde?). »Han var altså ikke særlig pæn, mor. Godt han ikke er vores«, som Bjørg sagde på vej hjem. ... Kom til at spørge, hvem af dem hun mente. Onsdag Tror, jeg bliver nødt til at købe en omvendt dekoder, der kan sørge for, at jeg ikke kan tage TV3 i næste sæson. Har kraftedeme tænkt sig at bringe 13 timers tv i mit navn. Uden at få lov. Kan man det? Og som om det ikke var nok, har Merete og Handyman også meldt sig til noget interaktivt . 'Fra skrot til slot' hedder det. Det er så meningen, at hele familien skal styrte rundt i blå kedeldragter og smide deres gamle lort ud for åben skærm. Og for hvert kilo, der havner i containeren, får de 50 kroner til at sætte i stand for. (Så skal deres vinkelstue vel også bygges om til et Cliff Richard-kontor). Undskyld. Men hvad er det, der sker henne i ens omgangskreds? ... Det bliver altså uden mig som seer. Jeg nævner det bare. Torsdag Har spist frokost med min mor. Inviterede hende faktisk. Ned på Gammel Strand. For at fejre Elliots vuggestueplads. Og sige tak for det hele. Har fandeme passet ham i månedsvis. Kom for en gangs skyld først. Og sad der, da Husum forsigtigt gled ind ad glasdøren. På spis-bare-videre-jeg-skal-ud-i-køkkenet-måden. Undlod at blive irriteret, da hun hængte sin taske på stoleryggen - helt inde ved væggen. Og også da hun sugede luft ind i flere minutter over priserne på menukortet. Fik talt hende op til en platte til 139 kroner. I stedet for den enlige stegte sild, hun først havde peget ud. (»Jeg trænger faktisk ikke til noget. Jeg drak kaffe, inden jeg tog hjemmefra«). Som om jeg skulle betale det ud af mine lommepenge. (Hvornår stopper den der besynderlige fornemmelse af at have fælles økonomi med sin mor?). Prøvede at føre en samtale. (Svært fordi hun hele tiden brød ind og forsøgte at berolige sig selv med et: »Det er FAKTISK også meget mad, man får for pengene her. Det er det. Og så BEHØVER man jo ikke aftensmaden«). Lykkedes dog også at runde enkelte emner, der ikke havde med efterkrigsøkonomi at gøre. For eksempel kunne min mor allerede nu aflive romancen mellem Joachim og frøken Cavallier. (»DET holder ikke. Sådan som hun har udtalt sig alle vegne. Hun NYDER det. Det er slet ikke noget for ham«). Og så lidt om Robert. (»Nu har du vel fortalt ham, at du har besluttet, at du ikke skal have flere børn?«. »Nej, mor. Men jeg har fortalt ham, at DU har besluttet, at jeg ikke skal have flere børn«). Nå, men hun lyttede også. Og sagde, at han lød sød. Havde faktisk det meste af en time, hvor det bare var hyggeligt. Talte om børnene, om vores gamle naboer i Husum og om den sommerferie, hvor vi blev væk fra hinanden i basaren i Tunis. Grinede, så tårerne stod ned ad kinderne på hende, da jeg for 106. gang imiterede min onkel Sanders tale ved hendes 50-års fødselsdag for et kvart århundrede siden. Og fik hende til at indrømme, at hun faktisk nogle gange sover til halv ni. Var faktisk så opløftet, at hun kom til at sige ja tak til kaffe bagefter. Selv om det kostede over 30 kroner pr. mand. Til gengæld lod jeg, som om jeg ikke så, at hun lempede både indpakkede sukkerknalder og den kvadratcentimeter chokolade, der lå på underkoppen, ind i en serviet og ned i tasken. Man er vel large. Og hun HAR som sagt passet Elliot i månedsvis.