Andelen af flygtninge og indvandrere fra tredjeverdenslande blandt Det Kongelige Teaters publikum er noget nær nul. Det viser teatrets egne undersøgelser. Og det synes nationalscenen er så stort et problem, at man nu vil gøre noget ved det. »Kommercielt er det naturligvis utilfredsstillende, at der er store befolkningsgrupper, som bare ikke bruger nationalscenen. Men også fra et demokratisk perspektiv er det utilfredsstillende, at Det Kongelige Teater, som vi alle sammen betaler skat til, ikke er nationalscene for alle«, erkender Det Kongelige Teaters salgs- og kommunikationschef, Kresten Schultz-Jørgensen. Indvandrere er svære at få ind Teatrets erfaring er, at det kræver en helt specifik marketingindsats at nå grupper, som ikke i forvejen er repræsenteret blandt publikum. Og ifølge Kresten Schultz-Jørgensen er især indvandrergruppernes reservationer over for Det Kongelige Teater svære at overvinde. »De oplever os for ofte som uindtagelige, lukkede, siddende i et elfenbenstårn, men også irrelevante i forhold til deres kulturforbrug. Så det er klart, at der har vi et forklaringsproblem«, siger han. Mund til mund Det Kongelige Teaters modtræk er blandt andet etableringen af et ambassadørkorps af unge indvandrere, som skal gøre reklame for nationalscenen via mund til mund-metoden. Kresten Schultz-Jørgensen understreger, at ambassadørprojektet ikke er den eneste måde, man prøver at nå denne gruppe på, men at teatret blandt andet også har et omfattende samarbejde med flere organisationer, der fungerer som brobyggere. Et omdrejningspunkt i integrationsarbejdet er en klub for unge flygtninge og indvandrere, Klub Teater-2-Nights, som Det Kongelige Teater har fået op at stå sammen med Dansk Flygtningehjælp. Her har foreløbig 200 unge nydanskere gjort brug af klubbens tilbud om to oplevelser i Det Kongelige Teater for 70 kroner. Skal føle ejerskab »Men vi kan se, at hvis det virkelig skal bære frugt på det lange sigt, er vi nødt til at have nogle folk, som føler, at Det Kongelige Teater er noget, de har en aktie i«, fortæller Rikke Sanderhoff Mørch, der er børn og unge-chef i Det Kongelige Teater. »Derfor etablerer vi ambassadørkorpset, som hjælper os med at trække unge nydanskere ind. De har familie og venner, og de har en helt anden adgang til nogle miljøer, som vi jo typisk ikke har«, siger Rikke Sanderhoff Mørch. Fribilletter Rent praktisk får ambassadørerne, som Rikke Sanderhoff Mørch finder blandt de unge i Klub Teater-2-Nights, nogle redskaber, f.eks. en SMS om forestillingen 'Romeo og Julie', som de så skal sende til ti af deres venner, eller de får et nyhedsbrev, som de skal sende videre til tyve af deres studiekammerater. Men de skal ikke kun skaffe publikum. De skal også give respons, når teatret udarbejder materiale, deltage i fokusgrupper og i det hele taget være konstruktive medspillere i arbejdet med at nå nye målgrupper. Til gengæld vil Det Kongelige Teater invitere ambassadørerne ind til forpremierer og årspræsentationer, så de har en ide om, hvad der ligger forude. Teatret vil også lave særarrangementer for ambassadørerne, og de vil få fribilletter, gode tilbud og særligt merchandise. »Det koster lidt billetter og nogle arbejdstimer, men til gengæld får vi nogle folk, som tager ejerskab af Det Kongelige Teater, og som kan åbne op for nye målgrupper«, siger Rikke Sanderhoff Mørch, som har sat sig som mål at få lavet aftaler med tyve ambassadører med indvandrerbaggrund i løbet af foråret. Et enormt marked På Betty Nansen-teatret, som har flere års erfaring med at arbejde med indvandrere, advarer teaterdirektør Henrik Hartmann om, at det er møjsommeligt arbejde, Det Kongelige Teater kaster sig ud i. »Hvis man vil nå en gruppe, er det vigtigt at have nogle, som man involverer ægte i sit arbejde. At man virkelig spørger dem til råds om, hvad der skal til. Men det er et langsommeligt arbejde, og det er op ad bakke. Det tager tid at vinde tilliden fra en gruppe, som kun er blevet talt til med: Hvorfor voldtager I vores kvinder?, og Hvorfor stjæler I vores socialhjælp?«, siger han. Men ifølge Henrik Hartmann kan det også gå hen at få væsentlig betydning kommercielt om ti-femten år, når andelen af elever med anden etnisk baggrund vil være 50 procent i alle folkeskoler i Storkøbenhavn. Indvandrere er et stort marked »Det er da et enormt marked, og hvis ingen interesserer sig for dem, er det da fuldkommen hat og briller. Hvis man vil dem noget som mennesker, skal man da snakke med dem, og hvis man ser på dem som marked, så skal man da have varer på hylderne, som de gider have«, siger Henrik Hartmann. På Det Kongelige Teater er indvandrerne bare en af flere befolkningsgrupper, teatret gør en særlig indsats for at komme i kontakt med. Det samme gælder en stor gruppe unge mennesker mellem 20 og 45 år, som er kulturinteresserede, men sjældent kommer på Det Kongelige Teater. Og det gælder sydsvenskerne, turisterne og jyderne. »Det handler om at udvikle marketingværktøjerne og finde nye publikumsgrupper. En af de grupper er altså indvandrerne« siger Kresten Schultz-Jørgensen.