De elsker George Clooney i Venedig. For det første ser manden så godt ud, at enhver italiensk mand med respekt for sit indre modedyr ville være villig til at sælge både sit fodboldhold og sin gamle mor for at se ud som George Clooney. Kvinderne behøver vi slet ikke at nævne. For det andet bor Clooney ved Como-søen, så selv om han ikke taler mange kvæk italiensk, er han på den konto næsten »en af vore egne«. Men på denne sommers filmfestival i Venedig var der en tredje og nok så vigtig grund. Amerikansk heksejagt Den hedder 'Good Night And Good Luck'. En stilfuld sort-hvid film om McCarthys heksejagt i USA i 1950'erne instrueret og produceret af Clooney, der også spiller en stor birolle. Filmen portrætterer tv-værten, journalisten Edward S. Murrow, der turde sige fra og slå til, da det gjaldt. I en situation, hvor politiske og økonomiske interesser prøvede at knægte ytringsfriheden ved at skabe en tavshedens bermudatrekant af censur, angst og selvcensur. En mekanisme, nutidens italienere genkender alt for godt fra Berlusconis roller som konge af både medier, finans og politik. Så der bliver taget imod George Clooney, som var det Garibaldi, der er ankommet fra Hollywood. Hele verden elsker George Clooney. Men i disse år gør han, hvad han kan, for at det kun skal være den liberale halvdel. Den populære skuespiller er nemlig i rollen som instruktør godt i gang med at bryde den larmende politiske tavshed i Drømmefabrikkens velsmurte underholdningsmaskine. Clooney vil lave film, der gør en politisk forskel. Højaktuel film I det nye år kommer 'Syriana', der stiller kritisk skarpt på de amerikanske rævekager i Mellemøsten. 'Good Night And Good Luck' foregår i 1950'erne, men dens adresse er samtidig højaktuel: Hvis først de store penge og de tunge drenge dikterer nyhederne, er demokratiet en institution bygget på sand. »Det opstår som regel på baggrund af noget forfærdeligt«, siger Clooney om de situationer, hvor ytringsfrihed og demokrati kommer under hårdt pres og måske ligefrem suspenderes i USA. Han nævner Pearl Harbor, russernes første atombombe og 9/11 som eksempler. Demokrati under pres »Pludselig er det upatriotisk at sætte spørgsmålstegn ved andre dele af regeringens politik, som slet ikke har noget med sagen at gøre. Den slags sker, når vi går igennem perioder præget af frygt. Men jeg synes, vi som regel er ret gode til at reparere det igen bagefter. Vi er faktisk gået igennem mange faser, hvor der har været sat en midlertidig stopper for ytringsfriheden. Det er op til journalisterne at kæmpe for at få bragt tingene tilbage til den tilstand, de burde befinde sig i. Og jeg tror faktisk, at vi er ved at vende billedet«, siger Clooney optimistisk. »I det mindste bliver man ikke længere stemplet som upatriotisk, bare fordi man sætter spørgsmålstegn ved den amerikanske politik«, siger Clooney, der sammen med ni skuespillerkolleger har prøvet at pryde forsiden på et amerikansk tidsskrift med deres kontrafejer ledsaget af ordlyden: 'Forrædere'. »Jeg synes, at man ikke blot har ret, men pligt til at stille spørgsmål til sin regerings handlinger og motiver. Det var i den forbindelse, jeg kom til at læse nogle af Ed Murrows gamle taler, hvor han sagde ting som: »Vi vil ikke forveksle uenighed med illoyalitet« og »Vi nedstammer ikke fra frygtsomme mænd«. Min far var journalist og var en stor fan af Ed Murrow«, fortæller Clooney. Følte De Dem på en måde som Deres fars talerør i denne film? spørger jeg Clooney, der sidste år forgæves forsøgte at blive valgt ind i Kongressen. »Min far er min far og min helt. Han løb ind i meget ballade igennem årene. Han fik lukket et atomkraftværk ved Ohio-floden, der ikke virkede. Han gjorde det rigtige, men fik en masse problemer på den konto. Han lavede mange af den slags ting. Han mistede ofte sit job, så vi flyttede meget rundt, men jeg var meget stolt af ham. Jeg kan huske, hvordan jeg som barn inderligt håbede, at han dog bare for én gangs skyld ville kunne holde sin mund, så vi ikke ville blive smidt ud af restauranten, før vi var færdige med at spise. I dag er jeg meget stolt over, at vi blev smidt ud«. Underholdning er også godt »Jeg har altid haft denne interesse for politik, og de seneste år har jeg været så heldig, at jeg har haft mulighed for at være med i politisk orienterede projekter«, siger skuespilleren, der mistede sin politiske mødom på lærredet, da han var med i Golfkrigs-filmen 'Three Kings'. »Men det betyder ikke, at jeg kan ikke lide underholdning. Jeg elsker at være med i underholdningsfilm. Underholdning er også vigtig. Jeg synes, det er sjovt at lave 'Ocean's Eleven'«. Clooney gik så journalistisk som muligt til opgaven, da han skulle lave filmen om journalisten Ed Murrow. Stakkevis af bøger skrevet af de implicerede parter blev læst. Alle nøglescener i filmen bygger på mindst to kilder. Replikkerne er nyskrevne, men mange af vendingerne er direkte citater. For som Clooney siger, så er den politiske atmosfære i øjeblikket sådan, at den mindste fodfejl ville kunne bortdømme hele projektet som utroværdigt. Dog har det været en nødvendighed at komprimere tidsrammen for at få den dramatiske konstruktion til at fungere. »Så på dét punkt kan de knalde os, hvis de vil«, smiler han. Cigaretrør og sorte slips Filmens æstetiske ægthed kom til at stå og falde med de autentiske klip fra Ed Murrows interview med Joseph McCarthy, og dermed blev filmen nødvendigvis også en sort-hvid film, fortæller skuespilleren David Strathairn, der spiller Murrow. At det så også er blevet en superlækker vision om 1950'erne, hvor sorte slips, hvide skjorter og bølgende cigaretrøg præget det tidlige tv-studie, må tilskrives Clooneys klare æstetiske vision. »Sort og hvid er jo et klart symbolsprog for en tid, hvor tingene var skarpt opdelt i sort og hvid. Men sort og hvid er jo også den måde, vi husker 50'erne på«, påpeger Clooney. »Jeg synes, det er bedst at vise tingene, som man husker dem. Men at få nogen til at købe en film i sort-hvid er ikke let, skulle jeg hilse at sige. Så længe folk troede, den var i farver, og at jeg skulle spille hovedrollen, gik det fint. Da det gik op for dem, at det ikke hang sådan sammen, blev det meget, meget svært. Fjernsyn spiller nu så stor en rolle i filmindustrien, at det hele er blevet et spørgsmål om pre-sales (man finansierer produktionen ved at sælge rettighederne til f.eks. filmens visning på tv på forhånd, red.). Og tv har indstillet alle opkøb af sort-hvide produktioner. De vil simpelthen ikke købe dem«. Men måske kan 'Good Night And Good Luck' være medvirkende til at gøre sort-hvid hip igen. Det har i hvert fald ikke forhindret Clooneys film i netop at blive hædret med en European Film Award som årets bedste ikke-europæiske. I Venedig var der priser til både Strathairn (Bedste skuespiller) og Clooney (Bedste manuskript), mens Guldløven til italienernes store fortrydelse gik til Ang Lees smukke cowboybøsse-epos 'Brokeback Mountain'. Hvilket næppe generer George Clooney. 'Brokeback Mountain' var en værdig vinder, men 'Good Night And Good Luck' var filmen, man havde en mening om. Filmen med lyst til at gøre en forskel. Årets civiliserede og velklædte udgave af Michael Moore.