Dansk Folkeparti har flere gange lanceret sig selv som et parti, der gerne vil holde dansk kultur og traditioner i hævd. Partiet slår derfor nu et slag for københavnske mærkedage, så som at jøder den 16. august 1934 fik lov at holde kristne tjenestefolk, og at det første elværk blev åbnet 5. marts 1892. Faktisk foreslår partiet nu hele 26 nye mærkedage for københavnere. Historiske mærkedage 'Københavnerbegivenheder' kaldes de i forslaget, der skal behandles på mødet i Borgerrepræsentationen på torsdag, og som er fremsat af blandt andet den fra medierne så kendte Louise Frevert. Begrebet 'Københavnerbegivenheder' dækker over 'vigtige historiske og kulturelle interessante mærkedage for København'. Og blandt de historiske mærkedage på listen kan nævnes, at københavnerne den 29. august skal i festtøjet og 'fejre', at flåden i 1943 blev sænket. Og at vi den 22. april skal fejre, at Københavns sidste sporvogn den dag i 1972 kørte sin sidste tur. 'Fejre' Liva Weels død Andre dage markerer en berømt københavners fødsel eller død. For eksempel synes partiet, at vi den 9. marts skal fejre, at H. C. Ørsted døde denne dag i 1851. Og at vi den 22. maj skal fejre, at Liva Weel døde i 1952. Man studser over, at ordet 'fejre' går igen. Ikke blot ved berømthedernes død, men også ved dage som den 3. juli, hvor vi skal 'fejre', at pesten rammer København og kræver 22.000 menneskeliv i 1711. Eller at vi den 21. marts skal 'fejre', at Shell-huset blev bombet af Royal Air Force i 1945. Københavnske mærkedage i Helsingør Forslaget skal som nævnt op på Borgerrepræsentationens møde, og meningen er, at det er Københavns borgere og turister, der skal have glæde af dagene, som skal markeres på byens museer. Pudsigt er det imidlertid, at flere af de 26 mærkedage ifølge partiets forslag skal fejres uden for København. To af københavnerbegivenhederne skal for eksempel fejres i Helsingør, en dag i Roskilde, en anden i Hvidovre og en på Frederiksberg. Finanser skal der til Dansk Folkeparti er åbenbart klar over, at mærkedagene nok ikke automatisk vil vokse til en folkefest blandt københavnerne, for i forslaget nævner de, at der skal finansiering af de mange højtideligholdelser - de nævner dog ikke en konkret pris. Men et af forslagene kan partiet imidlertid selv være vært for. Det er, når vi fremover den 5. juni skal 'fejre, at Københavns Rådhus brændte ned til grunden i 1795 - det skal nemlig 'fejres' på rådhuset.