Der sker en skævvridning af millionstøtten fra Statens Kunstfond. De mandlige kunstnere får det meste, og fondens fagudvalg har fået besked på i sin fordeling fremover at være opmærksom på problemet. »Vi kan ikke pålægge udvalgene at tage hensyn til, om kunstneren er mand eller kvinde. Det ville være i strid med loven, hvor kun kvalitetskriteriet gælder. Men der er en kønsmæssig skævhed i fordelingen, og vi har opfordret fonden til at øge bevidstheden om det. Uden at pege på, hvad man kan gøre ved det. Det er svært«, siger Søren Møller, der er rådmand i Odense og formand for Kunstfondens repræsentantskab. Henstillingen til fonden kom efter repræsentantskabets seneste møde i marts. Her blev diskussionen forstærket på baggrund af en statistik, repræsentantskabet havde bedt Kunststyrelsen udarbejde for årene 1993 til og med 2004. Knapt så grelt resultat denne gang Resultatet er ikke så grelt som resultatet af Kulturarvsstyrelsens nyligt offentliggjorte undersøgelse, der viste, at kun 16,2 procent af de værker, syv kunstmuseer herhjemme havde købt i tiåret frem til september 2003, var skabt af kvinder. Tendensen i fordelingen er med enkelte markante udsving dog den samme. Og til den kan man lægge en netop udsendt opgørelse fra nyhedsbrevet Søndag Aften. Den viser, at mændene også dominerer listen over kunstnere, der pr. 1. januar modtog den livsvarige ydelse. 71 eller cirka en fjerdedel er kvinder. Især støtte til mandlige komponister Kunststyrelsen har gennemgået legatmodtagerne gennem 12 år, det vil sige i fire udvalgsperioder. »Ser man bort fra kunsthåndværk og design, hvor omtrent dobbelt så mange kvinder som mænd fik penge, modtog flere mænd end kvinder støtte på alle områder. Mest markant blandt klassiske komponister. Her var næsten alle mænd«, siger formand for Statens Kunstfond, arkitekt Christoffer Harlang. Han tiltrådte ved årsskiftet. »Blandt billedkunstnerne var op mod 40 procent kvinder, og nogenlunde det samme forhold gør sig gældende blandt forfatterne. Og ser man i øvrigt på sammensætningen af de to fagudvalg, er billedet det samme. Gennem de 12 år sad der i hvert af dem fem kvinder og syv mænd«. Ib eller Iben Medlemmerne af Statens Kunstfond skal årligt behandle omkring 3.000 ansøgninger - med bilag. Af dem er det med de 76 millioner, der er til rådighed, muligt at støtte cirka 15 procent. »Diskussionen er grundig og seriøs. Vi kan og skal kun vurdere kvalitet, det er ligegyldigt, om kunstneren hedder Ib eller Iben, men kommer to tredjedele af ansøgningerne fra mænd, kan jeg ikke umiddelbart se, at kvinderne er underrepræsenterede. Eller når et fag som kunsthåndværk og design har en overvægt af kvindelige udøvere. Eller som komponisterne det stik modsatte«, siger Christoffer Harlang. »Det betyder ikke, at vi ikke står over for et kulturelt problem, som vi skal være opmærksomme på. Kunsten har som andre områder i generationer tilbage været produceret først og fremmest af mænd. Kvinder har været undertrykte og er det stadig, men det giver ikke en fribillet til støtte«. »Skævheden afspejler en samfundsstruktur, der ikke kan ændres fra den ene dag til den anden. Vanetænkningen findes, og måske har nogen særlige forventninger til det mandlige. Vurderingen sker ud fra den enkeltes faglige vurdering og horisont, og måske ser mænd noget andet. Jeg vil ikke udelukke det. Måske skal vi åbne for en anderledes følsomhed, men i øvrigt skabe bedre vilkår for kunstnerne generelt i et ofte barskt miljø«, siger Christoffer Harlang. Lav loven om Hverken Statens Kunstfond eller dens repræsentantskab kunne drømme om at indføre noget, der ligner kønskriterier. Derimod er tanken ikke fremmed for billedkunstneren Katya Sander, der har bidraget til den nye hvidbog 'Før Usynligheden - om ligestilling i kunstverdenen'. »Jeg er helt enig i, at en vurdering af et værk skal gælde kvaliteten, men ifølge EU-lovgivningen må det ene køn ikke nyde fordele frem for det andet. Og om nødvendigt kunne man, om ikke andet for en overgangsperiode, lave den danske lov om. Vi hører, at problemet med skævvridningen skyldes historien, systemet eller kvinderne selv. Der er tradition for at tage det maskuline, æstetiske greb for noget kvalitativt godt, og der er i høj grad brug for, at de mennesker, der bestemmer, tager deres kvalitetsbegreb op til revision. De må argumentere og presses til at forklare sig. Det kunne måske føre til den nødvendige ændring«. Få pladser Og så er der kunstnerne med de livsvarige ydelser. Kvindernes andel er på ti år steget fra 23 til de førnævnte 26 procent. Forklaringen, eller i hvert fald en del af den, kan man få hos sekretariatschef i Kunststyrelsen Vibeke Jacobsen, der har Statens Kunstfond som sit område. Og den er blandt andet, at processen er langsommelig. Folketinget udvidede i 1998 puljen med 50 pladser, men ellers kan nye først komme på Finanslovens liste, når en modtager af ydelsen dør. Det sker i snit fem gange om året. Hæderen kan man opnå efter indstilling fra Kunstfondens repræsentantskab, der i de senere år har peget på flere kvinder. For blot tre årtier siden blev der sjældent tænkt i de baner.