Kuppelen knejser mod den forfrosne, blå himmel. En irgrøn bue i byens silhuet, som københavnere og turister kender så godt. Men indvendig er Marmorkirkens vældige kuppel anderledes sørgelig at se til. Kirkens historiske kuppelmaleri er nemlig ved at gå i opløsning. Gadesnavs, kulstøv og anden forurening har ædt sig ind i det sarte kunstværk, og forfaldet er nu så grelt, at flere bekymrede eksperter rykker for en restaurering. Ingen penge Men det vil koste mellem 12 og 15 millioner kroner at bringe kuppelmaleriet tilbage til fordums glans. Og på trods af at 3.000 danskere netop har stemt Marmorkirken ind på en smuk førsteplads i tidsskriftet Arkitektens bud på en arkitekturkanon, er der ikke råd til at rette op på skaderne. I hvert fald ikke i kirkens egen kasse, og derfor har kirken søgt adskillige fonde om hjælp. Men foreløbig uden de store resultater. Engel og apostle Det er med blandede følelser, at sognepræst Mikkel Wold viser kuppelmaleriet frem. Han er begejstret for værket i den imponerende hvælving. I alt 12 malerier af engle og apostle. Men han er ked af, at kuppelmaleriet er mørknet, udflydende og afskallet. Dog peger præsten smilende op på Paulus. Et afgrænset område - apostlens ansigt, overkrop og et stykke af rosetten ved siden af ham - lyser klart og skarpt ned fra kuppelen: Paulus er blevet prøverenset. Og viser i al sin tydelighed, hvordan kuppeludsmykningen har strålet, da maleren Christen Nilsen Overgaard i slutningen af 1800-tallet fra sin arbejdsplads på en gynge oppe under hvælvingen lagde sidste hånd på værket. »Jeg håber ikke, at det er af teologiske årsager, men Paulus var altså den mest beskidte. Så vi valgte ham, da vi fik renset en lille flade, for at finde ud af, hvor fint maleriet kunne blive«, forklarer Mikkel Wold. Renset med franskbrødsdej Den teknik, der er benyttet til at rense fladen, kan forekomme lidet passende; apostlen er blevet duppet med franskbrødsdej. Det er nu engang den mest skånsomme fremgangsmåde til at fjerne mere end 100 års snavs og fedt, der har lagt sig som et lag film hen over kuppelens indre udsmykning, fordi de 45 meter fra kirkegulvet til kuppelens midte har samme effekt som en skorsten; støv, snavs og såvel hår som hud fra kirkegængere, der har siddet og kløet sig, er steget op gennem rummet og har klistret sig fast på Overgaards værk. Og ikke nok med det; vand trængte ind gennem den i tidligere tider utætte kuppel, så salte fra mørtlerne trak ind i malerierne, der er malet direkte på pudset. »De kan ikke undværes« Men foreløbig kan Mikkel Wold kun drømme sig til en skinnende ren kuppel. Sidste gang, Marmorkirken indhentede et tilbud fra Nationalmuseet på en fuld restaurering, lød prisen på 12 millioner kroner. I dag vil projektet sandsynligvis komme helt op på 15 millioner, vurderer arkitekt Trine Neble fra Erik Møllers Tegnestue, der er arkitekt for Marmorkirken: »Jo længere man venter med at restaurere værket, jo dyrere bliver det. Den hinde, der ligger hen over kuppelen, er med til yderligere at skade malerierne«, siger Trine Neble og tilføjer: »Når tingene er 115 år gamle, har de det med at blive så underligt gammeldags. Så kan folk ikke rigtig se, at det er vigtigt at bevare dem. Men det er vigtigt, også selv om stilarten ikke lige er så hip. Vi har et ansvar for at passe på historien«. Og Christen Nilsen Overgaard er en maler, der fylder godt i det kunsthistoriske landskab. Han stod for udsmykningen af blandt andet Eremitageslottet, Den Svenske Kirke i København, Tuborg-fabrikkerne og Frederiksborg Slot, hvor han genskabte gobelinerne til Riddersalen. Mest kendt blev han dog for Marmorkirkens kuppelmaleri, som han skabte efter forlæg af billedhuggeren Henrik Olrik og den populære altertavlemaler Anton Dorph. Nødråb fra historiker At Overgaards værk nu er ved at være ødelagt til ukendelighed, får også et nødråb til at lyde fra mag.art. Birgitte Bøgild Johannsen, der er redaktør på Nationalmuseets store samleværk 'Danmarks Kirker': »Kuppelmalerierne er værdifulde og bevaringsværdige. De er udført i en lidt eksperimenterende teknik, som gør, at de hurtigt er blevet formørkede og at der er sket afskalninger. Men de kan ikke undværes«. Penge fra kongelig fond Det ser dog ud til, at højere magter må gribe ind, hvis ikke kuppelens indre skal forgå. Marmorkirken kan nemlig ikke hente et tocifret millionbeløb til restaurering i hverken i provstiet eller stiftet. Og da der ikke findes nogen statslige puljer til de museale kirker - hvorfor Roskilde Domkirke måtte på finansloven for at få råd til et nyt tag - har Mikkel Wold søgt private fonde om støtte. Marmorkirken, der ligger som en majestætisk baggrundskulisse for Amalienborg, har fået tilsagn fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond. Med slige blåstemplinger burde det være lettere at overbevise andre fonde, men Marmorkirken har fået afslag på afslag. Sognepræsten har dog ikke tænkt sig at give op så let: »Vi fortsætter med at søge om støtte, så længe der er fonde at skrive til«, erklærer Mikkel Wold.