Engang var det udtryk for ekstremt dårlig smag for filminstruktører at lave reklamefilm. En handling som gav 'bad standing' i filmmiljøet. Det var nogenlunde samtidig med, at det var odiøst at tjene penge - dengang i 1960'erne og op gennem 1970'erne. Hvor reklamefilmene kun blev vist i biograferne. Hvor skuespilleren Preben Mahrt massivt opfordrede os til: 'Brug Brylcreme'. Og hvor andre igen krævende sang: 'Ta' Buko til bords!'. »Vi var nogle, der ikke kunne drømme om at instruere en reklamefilm«, husker filminstruktøren Christian Braad Thomsen. »At lave den slags var at gå storkapitalens ærinde. Jeg kan huske, at mine kolleger fik meget røde ører, når det blev opdaget. Det var meget flovt«. Sådan er det ikke mere. Nu gør alle det - ja, faktisk er det ret flovt, hvis man som filminstruktør ikke bliver spurgt. På cirka 25 år er trenden skiftet så afgørende, at mere end 180 danske instruktører har registreret sig på mediamonitor.dk. Et site oprettet af Ole Todbjerg fra Spirit Production, hvor annoncører, reklamebureauer og produktionsselskaber kan se, hvilke reklamefilm de pågældende tidligere har lavet med henblik på yderligere opgaver. »Igen tror jeg, at Lars von Trier har spillet en rolle. Reklamefilmene er blevet meget bedre end tidligere, hvor de var det laveste af alt. Og lur mig, om det ikke skete, efter at Lars von Trier havde lavet sine to reklamefilm for Ekstra Bladet«, siger Christian Braad Thomsen, som selv er blevet så afklaret i forhold til reklamefilm, at han næste år på Odense Film Festival vil lave en afdeling med denne type film. De to reklamefilm, som Lars von Trier lavede for Ekstra Bladet, som Christian Braad Thomsen hentyder til, er dels den berømte med den kvindelige bademester i saunaen, dels hvor Ernst-Hugo Järegård giver den som dr. Helmer fra 'Riget', mens han slår ud med Ekstra Bladet og råber: »Ynk, ynk, ynk«. Bunden opgave Selvfølgelig findes der en elite, som kun laver reklamefilm. Folk som Martin Werner, Stevan Treshow, Kasper Wedendahl, Jens Mikkelsen og Jan Gleie, som også klarer sig internationalt. Men hele spillefilmseliten af instruktører holder sig bestemt ikke tilbage og tæller navne som Lars von Trier, Nils Malmros, Bille August, Susanne Bier, Lone Scherfig, Ole Christian Madsen, Ole Bornedal, Jonas Elmer, Per Fly og mange, mange flere. Normalt foregår det således, at et reklamebureau kontakter instruktøren, som så laver filmen ud fra bureauets ønsker og med de skuespillere, som bureauet har hyret i forvejen. »Det er en meget bunden opgave på fiktion. Med langt flere chefer, end jeg er vant til«, fortæller Jonas Elmer, som senest har lavet reklamefilm for TDC, og som også er instruktøren bag 'To brødre'-reklamefilmene for Fona. »Der er flere grunde til, at jeg siger ja til at lave reklamefilm. For det første er det ekstremt godt betalt, og det varer som regel kun en måned at lave en film. Og så er det en god efteruddannelse for os instruktører. For bureauerne hyrer alt det nyeste og dyreste filmgrej, som jeg ellers ikke kommer i nærheden af. Det er virkelig luksusudgaven af at lave film«. »Det er også en god træning for ens daglige arbejde. Når en film kun må vare mellem et halvt og et helt minut, må du ikke spilde et eneste billede. Derfor er det afgjort med til at skærpe ens måde at fortælle i billeder på. Og så er det herligt, for man spiser så meget sushi i reklamebranchen. De har i den grad mange penge«, griner Jonas Elmer, som ikke ville lave en reklamefilm for Barsebäckværket eller for præsident Bush, hvis han skulle blive spurgt. »Men ellers siger jeg for det meste kun nej, hvis historien er for dårlig. Ikke fordi jeg har problemer med produktet«. Ikke noget man råber højt omMalmros råber ikke højt om det Helt så uproblematisk ser Nils Malmros ikke på sin medvirken. Den århusianske instruktør anslår, at han i snit har instrueret en til to reklamefilm om året gennem de seneste 25 år. »Det er en god måde at lære nye skuespillere at kende på. Men ellers er min medvirken i reklamefilm ikke noget, jeg råber højt om. For jeg er ikke så stolt af dem. Der er instruktører, som er meget bedre til det, end jeg er«. »Jeg har lavet film for mange forskellige firmaer. Buko bl.a. Den seneste, jeg har lavet, er for en fynsk bank, som skiftede navn til Fiona Bank. Men faktisk er der kun én reklamefilm, som jeg er stolt af. Og den er der ikke ret mange, der har set. Det var en film, jeg lavede for B&O, om en mand, der gik rundt på et museum, som bl.a. udstillede B&O's anlæg. Og på skift begynder de forskellige anlæg så at spille. Det viste sig, at det var kustoden, der drillede den besøgende med en remotekontrol, som dengang lige var kommet frem«, fortæller Nils Malmros. En masse mennesker er begyndt at råbe 'Limbo', når de kører over Storebæltsbroen. Det skyldes 'Ib & Ib'-reklamen med Mads Mikkelsen og Nicolas Bro, som på skift har andre kendte på bagsædet, når de krydser Bæltet på vej til moster Gerda i Horsens. Det er Ole Bornedal, der står bag denne reklamefilmserie, og i modsætning til de fleste af sine kolleger har han været med til at udvikle hele projektet. »Jeg har tidligere kun lavet reklamefilm i beskedent omfang. Fordi jeg ikke har haft lyst - det er for kedeligt - og fordi jeg har haft for travlt. Men i Michael Obels og mit filmselskab, Thura Film, har vi startet en afdeling ved navn Bob, hvor vi får ideerne, hyrer skuespillere, skriver manuskriptet osv. Og så bliver det pludselig sjovt og kreativt«, siger Ole Bornedal, som fortæller, at navnet Bob dels er en sammentrækning af Bornedal og Obel, dels er en hilsen til deres fælles fjende Bob Weinstein fra filmselskabet Miramax, som var ved at drive de to til vanvid, da Ole Bornedal var i Hollywood for at lave 'Nightwatch'. I reklamebranchen fortælles det, at kendte danskere står i kø for at medvirke i en 'Ib & Ib'-reklamefilm. Hertil siger Ole Bornedal: »Det er delvis rigtigt. Jeg forstår på vores telefonpassere, at vi får en del mere eller mindre diskrete henvendelser fra folk, som da godt vil stå til rådighed, hvis det skulle blive nødvendigt«.