New York City og mange andre amerikanske storbyer byder ikke alene på fængslende turistoplevelser, men er også blevet meget sikrere at færdes i. Sikkerheden har imidlertid sin pris, for USA er også det land i verden, som sammen med Kina sætter flest mennesker bag tremmer. Over to millioner amerikanere er i fængsel. Omkring 700 ud af 100.000 er idømt fængselsstraf. I Danmark er det færre end 100 per 100.000 indbyggere. Alligevel er det langt sikrere at færdes på danske gader, siger Vincent Schiraldi, som er uddannet socialrådgiver, fra Justice Policy Institute. Denne organisation kæmper for en anden løsning på sociale problemer end fængsling: »Når vi fængsler så mange - sidste år steg antallet af fængslede med fire procent - skyldes det, at USA er fikseret på individet og dets ansvar for alle mulige handlinger. Vi opfordrer individet til at blive multimillionær, men hvis det ikke lykkes, må de klare sig selv, når det gælder sundhed og bistand. Man må trække sig selv op ved hårrødderne. I Europa behandler man borgerne meget bedre, også når de begår fejltagelser«. Våbenlovgivning Schiraldi peger også på retten til at bære våben som en faktor, der resulterer i flere forbrydelser. Det bidrager til, at antallet af voldsforbrydelser er syv til ti gange højere i New York og Los Angeles end i London og Sydney. De liberale våbenlove sætter ganske enkelt en grænse for, hvor lav kriminaliteten kan blive i USA. Race er ligeledes et element, og ikke hvide fængsles langt oftere: »Det er tilsyneladende nemmere at fængsle folk, der ikke ligner en selv. De europæiske nationer har hidtil været langt mere homogene end USA, men det forandrer sig. Af den årgang drengebørn, som blev født i 2001, vil en tredjedel af de sorte havne i fængsel, en sjettedel af latinoerne og en ud af hver 17 hvide«. Tolerance Op gennem 1990'erne faldt kriminaliteten konstant, og det skyldes hovedsagelig, at amerikanerne oplevede det længstvarende økonomiske opsving i USA's historie. Det hævede de lavestlønnede i en sådan grad, som selv to-tre normale opsving ikke kan klare. Dermed blev en lang række ustabile samfund stabiliseret, siger Schiraldi. Opsvinget sørgede for meget af det, som europæiske velfærdssamfund tager sig af. Brugen af flere former for narkotika faldt også. Der blev sat flere politifolk ind i lokalområderne, og så bidrog det høje antal fængslinger givetvis også til en mindskelse af kriminaliteten. »Amerikanerne er ifølge meningsmålinger ret skeptiske, når det gælder troen på, at fængsler er en kur mod kriminalitet. De føler, at forbrydere fortjener at blive holdt ansvarlige og straffet, men peger ofte på behandling og overvågning som mere virkningsfulde. De mener, at fængselsstraf har en vis virkning, men at det ikke er den bedste metode«, siger Schiraldi. Dødsstraf i mage delstater Dødsstraf anvendes også i mange delstater. Schiraldi tror ikke på en hurtig afvikling - heller ikke under en præsident John Kerry - men en skridt for skridt afslutning over en længere årrække. I New York er kriminaliteten meget lav i forhold til, hvad den var i 1970'erne og 1980'erne, men ikke til for eksempel København. New York nød især godt af opsvinget i forhold til byer som Kansas City, fordi New York er en pengenes by, så når aktiemarkedet går op, er alle lykkelige. Bystyret indførte også en 'zero tolerance'-politik over for kriminalitet, men ifølge Schiraldi betyder nul tolerance slet og ret intolerance: »Jeg foretrækker at bo i et samfund, hvor nøgleordet er tolerance. Amerikas grundsten var tolerance. Vi flygtede fra europæisk intolerance, og det er ironisk, at vi nu er endt som verdens intolerante bølle«. Mindreårige undgår heller ikke lovens lange, hårde arm. 200.000 under 18 år retsforfølges årligt som voksne. Mellem 15.000 og 20.000 mindreårige befinder sig i fængsel. Der er otte gange så stor risiko for, at de forsøger selvmord. Fem gange så stor en risiko for, at de udsættes for seksuelle overgreb, og en langt større risiko for, at de anholdes igen for langt værre forbrydelser end jævnaldrende med et tilsvarende synderegister. Tortur i fængsler Torturskandalen i det irakiske Abu Ghraib-fængsel i Bagdad, hvor amerikanske fangevogtere udsatte irakiske fanger for voldsomme overgreb, har chokeret mange amerikanere. Det burde skandalen imidlertid ikke, siger Schiraldi. Selv konservative kommentatorer har påvist, at fanger i amerikanske fængsler behandles som dyr. »Vi behandler fanger på hjemmefronten nøjagtig på samme måde, som vi behandler dem i Irak. I et fængsel for ungdomsfanger i South Dakota blev fangerne ført rundt i hundesnor. Indsatte i et fængsel i Californien blev af fangevogterne som straf anbragt i en celle med en fange, der var kendt for at voldtage sine medfanger«. »I Baltimore-fængslets ungdomsafdeling arrangerede vogterne slåskampe mellem de indsatte som straf. Der forekommer forfærdelig mange overgreb i vores fængsler. Kongressens reaktion har været at gøre det endnu sværere for indsatte at lægge sag an på grund af overgreb. I stedet for at gøre det mere humant går vi i den modsatte retning«, siger Vincent Schiraldi til Politiken.