»Jeg er vild med den måde dansk film udfolder dybt traumatiske emner gennem komedie og finurlig humor«, siger en ung bosnier efter at have set Jesper W. Nielsens bittersøde komedie 'Okay' på den danske filmfestival i Sarajevo. Steen gik rent ind Paprika Steen som den emsige Nete fremhæves med begejstring af tilskuere, da de forlader salen i Mediecentret, som er den lokale arrangør. Hun gik tydeligvis rent ind hos et publikum, der lo hjerteligt af finurlige pointer, som man ellers troede, at kun danskere kan fange. »At kunne gøre solidarisk grin med dramaet omkring Netes døende far og tvinge latter og klumper i halsen frem på en og samme tid, det er en flot udfoldet evne i dansk film«, siger en anden lokal festivalgæst. 'Dansk film har en masse at byde på' Hun havde også set festivalens første danske film 'Små ulykker' af Annette K. Olesen og tilføjer: »Den gjorde noget af det samme ved mig. Som så mange andre her i landet kendte jeg primært dansk film fra Lars von Trier og dogmefolkene. Det her bekræfter jo, at dansk film har en masse andet at byde på«. Flere tilskuere udtrykker taknemmelighed for initiativer som dette, som danske Next Stop står bag. De fremhæver, at europæiske kvalitetsfilm kun sjældent vises i bosniske biografer og på bosnisk tv, hvor amerikansk knaldfilm dominerer. Genopretning Den lokale arrangør, Aida Kalender, siger: »Vi sagde med stor glæde ja til at deltage. Det drejer sig jo ikke kun om at udbrede kendskab til dansk film, men også om, at en sådan festival hjælper med at genoprette kulturelle bånd på tværs af krigens etniske deling af landet«. Hun fremhæver, at festivalen har bragt hende i tæt kontakt med arrangørerne i den serbiske hovedby Banja Luka. »Når det gælder kultur af fælles interesse, er der ingen problemer med samarbejde«, siger hun. 'Får vores land til at hænge sammen' Det mærkes i forsamlingen af omkring 100 overvejende unge gæster på festivalens første dag, at dens betydning går langt ud over kendskabet til dansk film. »Sådan noget bidrager til at få vores land til at hænge sammen, når det foregår i begge enheder af vores delte stat. Next Stop er med til at få det nu overvejende muslimske Sarajevo til at hænge sammen med det serbiske Banja Luka«, siger en ældre muslimsk kvinde, som helst vil kaldes bosniak. »Man omtaler jo heller ikke serberne efter deres ortodokse religion«, siger kvinden, der beklager, at Sarajevo endnu ikke har genvundet fortidens »dynamiske sammenkog af religioner og nationaliteter«. Moskeer, synagoger, katolske og ortodokse kirker side om side vidner om fortidens gensidige tolerance i Sarajevo, men i den gamle by Bascarsija er »over 95 pct. nu bosniakker«, som også andre muslimske festivaldeltagere fremhæver, at de bør kaldes. Der mærkes ingen åben fjendtlighed, men flere fremhæver, at nationalistiske politikere holder almindelige borgere som gidsler. Stor respekt om dansk film Balkanspecialist og lektor i filmvidenskab ved Københavns Universitet, Karsten Fledelius, introducerer festivalens film og siger om den lokale interesse for dansk film: »Den lidt kiksede måde at fremstille virkeligheden, den elegante måde at omgås tilværelsens alvor på, tiltaler folk i det tidligere Jugoslavien. I Bosnien er der stor respekt om dansk filmkunst. Og her er en solid filmkulturtradition«. Fledelius fremhæver, at »ordentlige kulturelle events« nu må komme udefra pga. de manglende lokale økonomiske midler og nationalismen i det politiske liv. »Det bedste bidrag, som vi kan yde til Bosniens heling er kulturinitiativer, der er baseret på samarbejde med alle nationaliteter her, og som forudsætter at de samarbejder«, siger han. 'Med Dayton-aftalen blev også kulturen delt' Aida Kalender siger: »Det ikkeofficielle kulturliv er det, som nu bedst afspejler, at der stadig er tætte forbindelser på tværs af etniske skel. Det blev ikke ødelagt af krigen, men med Dayton blev også kulturen delt«. Daytonaftalen, som i 1995 gjorde en ende på næsten fire års krig, delte Bosnien Hercegovina i en serbisk og en muslimsk-kroatisk enhed og i ti kantoner. Der er ikke noget kulturministerium på statsplan, men i de to enheder og i alle kantoner. I regeringer på forskellige niveauer er der i alt omkring 250 ministre og 67 procent af bruttonationalproduktet går til offentlig administration. Kulturen er en kampplads For kulturlivet betyder det manglende statslig støtte til kulturudfoldelse på tværs af enhederne. »Kulturen er kampplads for hævdelse af egen etnisk identitet. Hver enhed hævder at have sin helt egen kultur«, siger Kalender. Selv skønhedskonkurrencer holdes separat i Republika Srpska og i den muslimsk-kroatiske enhed. Når det gælder filmproduktion, er der tale om »et fælles rum«, ifølge Kalender, der siger, at en Oscar for to år siden til den bosniske instruktør Danis Tanovic for filmen 'No mans land' har givet bosnisk filmproduktion et stort skub fremad. Filmen blev til med international støtte, ingen hjemlig statsstøtte. Danske eksempler er opmuntrende Manuskriptforfatter og filminstruktør Namik Kabil siger: »Især i filmverdenen er en masse af kunstnerisk energi akkumuleret af krigen, men der er ingen penge til dens udfoldelse. Dette danske og lignende europæiske initiativer er meget opmuntrende. Vores eneste håb er EU, at forenende kulturinitiativer kan fremmes med hjælp derfra«. Namik Kabils danske favoritfilm er i øvrigt Vinterbergs 'Festen'.