Det er egentlig en ret trist historie. Ganske vist er der kun tale om nogle tusinde ton rustent stål, beboet af skrigende måger og muggengrønne alger. Men alligevel. Den tidligere galionsfigur i DSB's stolte flåde af motorfærger, 'Kong Frederik IX', har indtil videre endt sin lange, glorværdige karriere som mågebo i den livløse Halsskov Havn uden for Korsør. Færge er kastebold mellem de nye ejere Omgivet af vildtvoksende træer, en samling campingvogne og med udsigt til den hoverende Storebæltsbro, der for syv år siden gjorde 'Kongen' arbejdsløs, tilbringer den sit otium som kastebold mellem de nye ejere, der ikke kan betale havneafgifter, og Korsør Havn, der som modsvar har inddraget båden som søpant. For et par uger siden kom selveste kongens foged til Halsskov og lagde kæder og hængelås om de mægtige trosser. Som symbol, ganske vist: Kommunen har nemlig for længst taget strømmen, så hverken motorer eller pumper virker. Færgen er i teknisk forstand død. Så spøgelsesskibet venter med matte koøjer i skamfuld stilhed. Lappet til med spånplader og presenninger klager den sig sjældent - kun når bølgerne skubber skroget mod kajen, så den halvåbne bovport giver et suk. Og det er »dybt, hamrende bedrøveligt«, mener lektor og forfatter Mogens Nørgaard Olesen, der har skrevet 13 bøger om færger. »Her er tale om et stykke dansk kulturhistorie. Engang var Danmark helt afhængigt af færger - og 'Kongen' var sin tids fineste«. I en klasse for sig Da skibet stod færdigt i 1954 var det da også i en klasse for sig. Med dobbelt så stor motorkraft og en mere luksuriøs indretning end sine forfølgere i DSB-flåden, var 'Kongen' en konge værdig. Den ægte kong Frederik IX, der nærede en sund forkærlighed for mekanik, kastede sig da også med barnlig iver over skibet og var den første til at signere gæstebogen: »Gid Held og Lykke maa følge dette pragtfulde Skib«, skrev majestæten under en af sine sejladser. »Skibet er også på mange måder et symbol«, forklarer Mogens Nørgaard Olesen. »Det var det første skib til Vesttyskland og blev dermed hovedtrafikåren mellem Skandinavien og Vesteuropa under den kolde krig. Og så er det dansk industrihistorie; fremstillet af danske arbejdere, lavet af dansk stål fra Frederiksværk Stålvalseværk og bygget på Helsingør Værft. Alt det er fortid nu«. Omskiftelig tilværelse Siden skibet i marts 1997 blev taget ud af drift, har det levet en omskiftelig tilværelse. I første omgang endte færgen som museumsskib, men forretningen løb aldrig rundt, og i 2002 blev skibet købt af forretningsmanden Tommy Rossbach Kofod, der ville omdanne det til et flydende kulturcenter i København. Men pengene slap op. Det har ikke været muligt at få fat i Tommy Rossbach Kofod, der tidligere har lovet, at pengene nok skulle findes. Dét løfte er dog ikke nok for Korsør Havn: »Sagen er i advokaternes hænder. Men det er meget skuffende, at den foreløbig er endt sådan«, har borgmester og formand i Korsør Havn Flemming Erichsen (S) sagt til Sjællands Tidende.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Direktør: Ny tendens får alvorlige konsekvenser for hele den kreative branche
-
Fem måneder som ufaglært sosu har efterladt mig med et grundlæggende spørgsmål
-
Flere partier afviser Nadja Natalie Isaksen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Debatindlæg af Signe Andreasen
Klumme af Christian Jensen








