Aviserne vil ikke kendes ved det. Og en spørgeundersøgelse har vist, at kun én procent af danskerne benytter sig af det. Selv om det officielt er anbefalet af landets sprogpoliti, Dansk Sprognævn, er der heller ingen danske myndigheder, som tager det nye komma - eller enhedskommaet - alvorligt. Efter syv år uden at være slået igennem i danskernes skriftlige hverdag har det nye komma fået politikerne imod sig. Oprydning i kommajunglen Venstres gruppe med kulturordfører Ester Larsen i spidsen vil have kommaet afskaffet. Det samme ønsker landets undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V). »I regeringspartierne er der interesse for at få ryddet op i kommajunglen. Det er dumt, at vi i dag har to sæt kommaregler. Børnene ved ikke hvilket, de helst skal bruge, og lærerne kan selv bestemme, hvad de vil undervise i. Det er meget utilfredsstillende, derfor ville det give meget bedre mening kun at have et kommasystem«, siger Ester Larsen. Hun mener, at regeringen bør tage konsekvensen af, at kun de færreste danskere har taget det nye komma til sig og forbyde det. Ligesom det skete med pausekommaet i midten af 1990'erne. Sprogpolitik er Kulturministeriets ansvarsområde, men det lykkedes ikke i går Politiken at få en kommentar fra kulturminister Brian Mikkelsen (K) eller de konservatives kulturordfører, Carina Christensen. Tørnæs: Synd for børnene Men området optager også undervisningsminister Ulla Tørnæs, der ligeledes er stor fortaler for, at det nye komma helt bliver afskaffet. »Det er synd for børnene, at de skal kæmpe med to kommaregler. Det er forvirrende, så jeg synes, at det ville være en god idé kun at have et sæt regler, nemlig det grammatiske«, siger Ulla Tørnæs. Få bruger det Selv om Dansk Sprognævn anbefaler det nye komma frem for det grammatiske, har kun ganske få givet det en chance. Hverken det danske sprogs ministerium, Kulturministeriet, eller Undervisningsministeriet benytter sig af det nye komma - Ombudsmanden er en af få danske myndigheder, som har taget det til sig ud fra de sprogkyndiges argument om, at det nye komma gør kompliceret myndighedssprog - eller kancellisprog - lettere tilgængeligt. Dagbladene siger nej Mens dagbladene er helt afvisende over for at benytte det nye komma, har DSB-bladet Ud & Se indført det nye komma i sine artikler. I folkeskolen og på landets seminarier er forbeholdet over for det nye komma fortsat stort. Hver femte lærer bruger det Formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, anslår, at 20 procent af lærerne underviser eleverne i det nye komma. Tallet er stigende, men lærerne er frustrerede - først og fremmest fordi eleverne i princippet skal tilbydes en valgfrihed i forhold til at sætte kommaer og derfor skal undervises i begge regelsæt. 'Uholdbart med to systemer' »Jeg er enig i, at det er uholdbart, at vi har to kommasystemer. Det nye komma giver et mere smidigt sprog, og når vi i øjeblikket er så optaget af at beskytte det danske sprog, burde vi bruge kræfterne på sprogets indhold i stedet for at tæske grammatiske kommaer. I dag læser børn meget på engelsk, og derfor giver det mening at indføre et system, der læner sig op ad det engelske. Problemet er i virkeligheden mere os gamle«, siger Jens Raahauge. Han mener, at folkeskolerne - i stedet for at droppe det - med ét burde undervise alle 5.-7. klasser i det nye komma. Det ville i løbet af fem år få kommaet til at slå igennem i hele uddannelsessystemet. Professor ked af Venstres hetz Formanden for Dansk Sprognævn, professor Niels Davidsen-Nielsen, håber, at Venstre ikke får politisk opbakning til sin modstand mod det nye komma. »Det kan godt være, at ældre mennesker er vant til det grammatiske komma, men det er synd at forhindre den opvoksende generation i at få et komma, som er mere hensigtsmæssigt. Det nye komma sættes efter faste regler og giver færre fejl. Derfor er vi i Dansk Sprognævn meget kede af den udmelding, Venstre er kommet med«, siger han. En sag for fagfolk Hans forgænger, sprogprofessor Erik Hansen, har, siden det nye komma blev indført i 1996, opfattet det som et 30-40-årigt projekt at få det gjort populært. Derfor har han ikke meget forståelse for, at Venstre nu vil have det skrottet efter en prøvetid på syv år. »Jeg synes, politikerne bør overlade den sag til fagfolk. Der er selvfølgelig masser af politiske point i at afskaffe det nye komma. Det giver stemmer, for modstanden mod det er voldsom og irrationel. Så jeg kan godt forstå, at de gør det. Men usagligt, det er det«, siger han. Erik Hansen bakkes op af sprogforskeren Kirsten Rask, der underviser virksomheder og offentlige institutioner i det danske sprog. Venstre opfører sig 'uklædeligt' »Dansk Sprognævn blev netop oprettet i 1955, fordi politikere ikke skal tage stilling til den slags. Derfor er det fuldstændig uhørt og uklædeligt, at de nu går ind og blander sig i kommaregler. Så kan jeg ikke forstå, hvorfor man har et sprognævn«, siger Kirsten Rask, som husker på, at det også tog mere end 100 år at få indført bolle-å'et: »Det er det samme hver gang - de reaktionære vinder det første slag. Sprogforskeren Rasmus Rask foreslog bolle-å'et i 1825, men det blev først gennemført i 1948. Dengang var dagbladene rasende i årevis, og den sidste avis gik først over til at bruge det i 1968«.