Rygterne har længe svirret om, at USA's tidligere præsident Bill Clinton skulle have sit eget tv-show. Clinton som studievært har aldrig været realistisk, men sammen med sin modstander ved præsidentvalget i 1996, Bob Dole, skal Clinton deltage i et ugentligt debatindslag på tv-stationen CBS' hæderkronede søndagsprogram '60 Minutes'. '60 Minutter' er en institution på amerikansk tv, men svigtes også af seerne, som ikke kan få nok af såkaldte 'reality shows', der skal foregive at skildre virkeligheden. Det skal Clinton og Dole forsøge at rette op på. Første gang søndag Foreløbig 10 søndage med start søndag skal de genoplive et gammelt debatindslag i '60 Minutes' fra 1970'erne, 'Point-Counterpoint'. Det nye debatprogram kommer dog på skift til at hedde 'Clinton/Dole' og 'Dole/Clinton'. Skiftevis kommer den ene debattør med et oplæg om et aktuelt emne på 45 sekunder, hvorefter modparten får 45 sekunder til at svare. Efter de første to indlæg får oplægsholderen 15 sekunder, og det samme gør modparten til at svare. Længere kan amerikanske seere ikke koncentrere sig. CBS vil ikke fortælle, hvor meget de to tidligere toppolitikere får for deres indsats, men ifølge amerikanske medier bliver de betalt hver en million dollar for de 10 indslag eller 690.000 kroner per indslag. Lider ingen nød Ingen af de to lider finansiel nød. Clinton tjener styr-tende med penge på at holde foredrag og kommer snart til København igen. Ekspræsidenten fik omkring 12 millioner dollar i forskud på sine erindringer, som ventes at udkomme til næste år. Dole har optrådt i velbetalte reklamer for Pepsi Cola, Visa-kreditkort og Viagra. De to er blevet gode venner efter valgkampen i 1996 og har blandt andet indsamlet 690 millioner kroner til uddannelse af børn, som mistede deres forældre under terrorangrebet på USA i 2001.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg