Forfattere og kunstnere, der har ujævne indkomster, skal fremover kunne henlægge mellem 5.000 og 500.000 kroner af deres indtjening fra år til år. På den måde kan de undgå at betale topskat i gode år og i stedet betale almindelig skat i ringere år. Næstformand i Forfatterforeningen Frants Ivar Gundelach hilser ordningen velkommen. Forfatterforeningen håber, at ordningen vil kunne hjælpe forfattere, der kommer i klemme, fordi de får udbetalt honorarer det ene år, der først beskattes året efter. Nogle får på den måde en regning fra skattevæsenet på et tidspunkt, hvor pengene for længst er brugt. Tilgodeser ikke forfattere med små indtægter Men samtidig påpeger Frants Ivar Gundelach, at reglerne ikke tilgodeser forfattere med små indtægter. »Vi synes, det er et fornuftigt tiltag, og er spændte på, hvordan det bliver modtaget. Vores betænkning er på den anden side, at tærsklen på 150.000 er sat lige lovlig højt. Unge eller mindre etablerede forfattere tjener ikke nødvendigvis så meget«, siger han. Lovforslaget gælder indkomster over 150.000 kroner og træder i kraft i 2003, hvis det bliver vedtaget. Betydning for 2.500 Kulturministeriet anslår, at loven vil få betydning for godt 2.500 forfattere og kunstnere. Hvis de alle henlægger 30.000 kroner hver, vil de nye regler koste statskassen 16 millioner kroner i 2003. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) garanterer, at regningen ikke bliver sendt videre til andre kulturstøtteordninger. »Pengene er taget uden for Kulturministeriets kasse og kommer ikke til at påvirke eksisterende støtteordninger«, siger Brian Mikkelsen. Opgør med jantelov Kulturministeren er ikke bekymret for, om skatteborgere, der tjener op til 650.000 kroner og tilfældigvis er forfattere eller kunstnere, vil bruge reglerne til at betale mindre i topskat end andre borgere i samme indtægtsklasse. »Det er også et opgør med janteloven. Det er da fint, at vi har forfattere, der tjener godt. Hvorfor straffe dem i de år, hvor de tjener ekstra?«, spørger Brian Mikkelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg