Læsere, der har fulgt med i den seneste uges prins Knud-saga her på Bagsiden, vil vide, at vi gør vores yderste for at påvirke Alexandra og Joachim til Schackenborg. De står jo der med en nyfødt søn, drengen skal have et navn, og tilsyneladende aner forældrene ikke, hvad de skal kalde ham. Enhver, der er fader eller moder til et barn, vil kunne forstå, at det slet ikke er nogen sjov situation. Men det er samtidig et livsøjeblik, hvor der må hugges til! Her skal træffes en beslutning - noget, man vil stå ved - og dette noget, navnet, skal herefter meddeles omverdenen. Bagsidens råd til hr. og fru Schackenborg er, at drengen bør hedde Knud, og det skal vi gerne - endnu en gang - argumentere for: Dels vil det kunne ses som en venlig hilsen til afdøde arveprins Knud - der, i parentes bemærket, om nogen var en søens mand - men dernæst vil det også repræsentere videreførelsen af en gammel navnetradition i det danske monarki, i hele blåblodslinjen. Mens Schackenborg tænker, går livet imidlertid - og gudskelov for det - videre i resten af samfundet. Der er bryllupper, dødsfald og haveforeningssommerfester, og så er der - på denne tid af året - rundt omkring de såkaldte sliskesejladser. Det er konkurrencer, gerne i forbindelse med en havnefest, hvor glade amatører stiller op med fantasifulde fartøjer. Via den syv-otte meter høje, skråtstillede sliske glider de på en art slæde ud i det salte vand - hvorefter opgaven er så kvikt som muligt at padle ud til en pæl, i hvis top der er monteret en klokke. Når der ringes med klokken, er sejladsen gennemført - og så noteres tiden. Sejladsen i Gilleleje går for at være en af de bedste i landet, og allerede i 1998 var Bagsiden med - vi var dengang sponsor for det flydende bindingsværkshus Bindegalehuset. Det blev designet af de samme to fremsynede mænd, der stod bag gårsdagens Politiken-hus ved Gilleleje-sliskesejlads 2002 - kunstneren Roland-dk og skibskonstruktør Freddy Friis Olesen. Disse mænd, for hvem tradition spiller en vis rolle, har i de forløbne måneder udviklet et flydende skilderhus, hvori en ung, muskelstærk mand, Greif Hansen, i går lod sig skyde - eller måske rettere: sliskeføre - ud i Gillelejehavnen. Da Bagsiden for kort tid siden hørte om projektet - og ikke mindst dets royale karakter - sprang vi naturligvis straks på et co-sponsorat og fik i den forbindelse udvirket, at det flydende skilderhus med turbostabiliseringsfinne blev døbt Prins Knud. Og så gik det ellers løs i går i Gilleleje. Men før konkurrenceforløbet beskrives i detaljer, er det nok på sin plads at ofre nogle ord på Prins Knuds særlige lanceringsbetingelser. Man kan jo søsætte et fartøj på så mange måder - typisk vil det ske med kølen nedad - men så er der også de mere dristige varianter. Og netop en sådan blev testet ved Prins Knuds sliskegang i går. De to konstruktører havde nemlig besluttet - og i detaljer beregnet - hvorledes det hele skulle foregå, for at Prins Knud i opret-stående stand kunne suse ned ad slisken - for så i det øjeblik, hvor der var vandkontakt, at accelerere ud mod klokken. Ikke mindst hjulpet af den særlige turbostabiliseringsfinne. Lodtrækningen magede det således, at Prins Knud fik tildelt startnummer 9 og var sidste båd ned ad slisken. Konstruktørerne kunne derfor følge såvel Slagter Carls flamingohurtigbåd (padlet af Kaj Tækker) nå klokken i 30.25 sekunder, ligesom heller ikke Fie og Lotte i Mariehønen (38.72 sekunder) eller Kongeskibet Dannebrogs indsats (magre 22.38 sekunder) undgik deres opmærksomhed. Da Prins Knud kom på rampen, var konstruktørerne imidlertid overbeviste om, at netop deres mand og skib kunne løbe med hæder og præmier. For, som konstruktør Freddy Friis Olesen udtrykte det: »Så har vi altså taget højde for alle eventualiteter«. Det eneste, der ikke var medtænkt - og det, der i sidste ende fik den stolte prins til at falde bagover, og ikke som beregnet forover, da vandet blev ramt - var slamrester på rampen. Nemlig det 'havnesnask', som sliskeslæden må have aflejret på rampens sidste, flade stykke. For det var helt klart, at her tippede Prins Knud. »Normalt er jeg ikke meget for at sige fyord af nogen som helst art. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg hvislede et satans-osse-splitte-mine-bramsejl, da Prins Knud kæntrede. Han var jo på vej lige mod klokken, han var på sejrskurs«, som Roland-dk opsummerede situationen. Men flot var det under alle omstændigheder, ligesom der heller ikke kan herske nogen som helst tvivl om, at Knud er et navn, som hører havet til. At Prins Knud tillige modtog præmien for Dagens Flop, noteres udelukkende af hensyn til den historiske korrekthed.