Forskningen på Statens Museum for Kunst er blevet kigget efter i alle ender og kanter og oppefra og nedefra. Rapporten er netop blevet afleveret til Kulturministeriet, og selvom museet får gode karakterer, peger panelet bag rapporten på en række svagheder. »Man kan godt blive bekymret for, om museet kan blive ved med at opretholde en høj standard inden for forskningen i en nedskæringsperiode«, siger Mirjam Gelfer-Jørgensen, der er chefbibliotekar på Kunstindustrimuseet. Hun er den danske formand for det panel af udenlandske forskere, der har evalueret nationalgalleriets forskning. Anbefalinger ikke fulgt Samtidig peger panelet på, at flere af de anbefalinger, de kom med ved den sidste evaluering i 1996, ikke er blevet fulgt. Panelets største bekymring skyldes, at man med den seneste sparerunde - og den fyringsrunde, der var en del af pakken - risikerer at sætte de gode resultater over styr. Det skyldes blandt andet museets resultatkontrakt. »Generelt er der meget fokus på besøgs-tal. Og man kan godt begynde at blive nervøs for, at det kan gå ud over forskningen. For lige meget hvordan vi vender og drejer det, så tager forskning tid og koster penge. Man skal se evalueringen som et forslag om at styrke forskningen endnu mere. Det kan så let smuldre«, siger Mirjam Gelfer-Jørgensen. 'Afstøbningssamlingen til Thovaldsens Museum' Et eksempel er Afstøbningssamlingen, hvor hele personalet blev fyret. Det er panelet ikke glad for. I rapporten kan man læse, at: »fremtiden for afstøbningssamlingen og for overhovedet at forske i samlingen, mens den hører under Statens Museum for Kunst, er bragt i fare på grund af beslutningen om at fyre personalet og reducere åbningstiden til en dag om måneden«. Derfor anbefaler de, at man genansætter et personale, så den »internationalt berømte og vigtige samling kan udvikle sig«. Hvis det ikke er muligt, foreslår panelet, at man overdrager samlingen til Thorvaldsens Museum. Det er direktøren for Statens Museum for Kunst, Allis Helleland, ikke begejstret for. »Jeg grinte lidt, da jeg hørte det. Jeg kan ikke forestille mig, at staten afgiver en samling af den karat til et kommunalt museum. Den samling hører sammen med de øvrige samlinger under Statens Museum for Kunst. Vi håber, at vi på et tidspunkt igen får økonomi til at øge forskningen og udvide åbningstiden. Vi blev jo nødt til at spare et sted«, siger hun. Generelt anbefaler rapporten, at forskningsmiljøet bliver bedre på museet, og at forskningen kommer til at spille en større rolle. For eksempel når der skal tages beslutninger i bestyrelsen, og at forskningen bliver grundigere evalueret. Forskere med på indkøb Panelet har også bidt mærke i de indkøb, museet foretager. Forskerne skal i langt højere grad være med, når museet skriver checks ud til nyindkøb. Og der skal være mere faste procedurer for indkøb. »Det tror jeg, de har misforstået lidt. Forskerne er allerede involverede. Vores faste indkøbsprocedurer er, at inspektørerne eller jeg kommer med en indstilling, og så diskuterer vi det. Og så foretager vi vores erhvervelser, der altid hænger sammen med vores forskningsarbejde«, siger Allis Helleland. »Nu tager vi alle de gode råd op til overvejelse og ser, hvad vi kan gøre. Selvfølgelig kan de godt sige, at vi bør sådan og sådan. Men vi ved jo godt, at det koster penge. Det, vi kan gøre, er, at tage dét op til overvejelse, som ikke koster penge. For vi har ikke råd til for eksempel at oprette nye stillinger. Men hvis vi får vores resultatkontrakt igennem, så får vi mulighed for at slå nogle nye forskerstillinger op. Måske en tre-fire stillinger i løbet af næste år«.