Uden Kunstfondens legater var bestselleren Kirsten Thorup aldrig blevet forfatter. Uden bibliotekspengene kunne hun ikke være forfatter i dag. Derfor er hun én blandt mange forfattere, som er dybt bekymret for, at fondens bevillinger bliver beskåret med 15 procent i regeringens finanslovsforslag. »Jeg har brugt mellem ti og femten år på at få mine bøger til at ramme et bredt publikum. Havde jeg ikke i 1970 fået Kunstfondens 3-årige arbejdslegat, så var det formentlig ikke blevet til mere end et par digtsamlinger. Vi taler altså ikke om et liv i luksus, som der nu bliver skåret i. Det her handler om forfatternes eksistensgrundlag«, siger Kirsten Thorup, der forrige år udgav romanen 'Bonsai'. Vil protestere Det ville være utænkeligt, at nogle andre faggrupper pludselig fik skåret så meget af deres indtægt, mener digteren Paplo Llambias. Han arbejder i øjeblikket på at få trommet så mange forfatterprotester sammen som muligt. »Vi vil blandt andet arrangere oplæsningsprotester for de forfattere, som i årevis har været afhængige af Kunstfondens legater og bibliotekspengene«. For ét er Kunstfondens bevillinger. Rammer skævt Noget andet er de bibliotekspenge, som forfatterne tjener, når bøgerne bliver udlånt. De bliver skåret med 12 procent. Det betyder meget groft sagt, at den pose penge, som Kirsten Thorup får næste år, vil være 12 procent mindre, end den ellers ville have været. Selvom Kunstfonden og bibliotekspengene ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, så risikerer de to besparelser at ramme de samme mennesker. De etablerede vil søge legaterne »Man kan jo frygte, at de etablerede forfattere, som lever af bibliotekspengene, vil blive nødt til at søge legater hos Kunstfonden. Her uddeler man ikke penge efter sociale kriterier, men efter kvalitet. Hvad skal en debutant så stille op imod etablerede navne«, spørger den netop afgåede formand for Kunstfondens litterære udvalg, forfatteren Bent Vinn Nielsen. Han forstår i øvrigt ikke, hvordan kulturminister Brian Mikkelsen (K) kan godkende besparelserne, når han i et åbent brev til Klaus Rifbjergs fødselsdag 15. december 2001 skrev følgende i Information: »Alligevel har forfatterne - de, der er førsteled i den litterære fødekæde - ikke spundet guld på deres erhverv og deres enestående bidrag til dansk kultur(.) Derfor vil jeg også kæmpe for, at vores kulturpolitik vil styrke kunstnernes arbejdsforhold. Jeg vil søge, så godt jeg kan, at gøre det lettere at være kunstner«. Det var onsdag ikke muligt at træffe ministeren for en kommentar.