En af de tidligere rektorer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København havde et motto. Et motto om at bruge de midler, man fik, bedst muligt. »Måske er vi fattige, men vi må ikke også være dumme«, hed det. Når man kigger på konservatoriets budgetter gennem de senere år, så bliver det klart, at mottoet måske ikke længere lever i bedste velgående - også selv om det langtfra altid er konservatoriets eget, men nærmere Kulturministeriets, ansvar. Penge, mange penge, er gået til hovsaløsninger, uden at hverken studerende eller lærere reelt har fået glæde af dem. En udgift kostede opsparing I DKDM's virksomhedsregnskab for sidste år optræder eksempelvis en ekstraordinær udgiftspost på to millioner kroner. En udgift, der med ét hug fjernede uddannelsesinstitutionens opsparing. Posten dækker over en ufrivillig udflytning fra Dr. Priemesvej 3 på Frederiksberg. Hér overtog DKDM's tonemester- og slagtøjsuddannelse tre år tidligere - i 1997 - nogle lydisolerede øvelokaler og kontorrum, som Rytmisk Musikkonservatorium havde haft før i tiden. Udlejeren Frederiksberg Kommune udarbejdede kontrakten - som Politiken er i besiddelse af - med det daværende Ministeriet for Kulturelle Anliggender helt tilbage i oktober 1984. Af kontraktens paragraf 2 fremgår det tydeligt, at både kommunen og ministeriet har ret til at opsige lejemålet med seks måneders varsel. I paragraf 7 fastlås det desuden, at Kulturministeriet ved en eventuel fraflytning skal aflevere de lejede lokaler på Dr. Priemesvej 3 tilbage i den stand, som de var i 1984. Opsigelse Det bør altså ikke komme som nogen synderlig overraskelse for embedsmændene i departementet på Nybrogade 2, at Frederiksberg Kommune i efteråret 1999 finder på at opsige DKDM's slagtøjs- og tonemesterstuderende - at smide dem på gaden. Heller ikke ifølge daværende administrationschef for det klassiske konservatorium i København, Bjarne Bach Østergaard: »Da vi overtog lejemålet fra Rytmisk Musikkonservatorium, havde jeg adskillige møder med folk fra Kulturministeriet. Her gennemgik vi lejekontraktens ordlyd, og jeg gjorde opmærksom på flere punkter, som var uheldige. Blandt andet at der var den her klausul, som gjorde, at kommunen kunne kræve reetablering af lokalerne, som de så ud i gamle dage«. Regningen Alligevel beslutter man i ministeriet, at Det Kgl. Danske Musikkonservatorium - på trods af uddannelsens blot tre på adressen Dr. Priemes Vej 3 - skal stå med alle udgifter forbundet med flytningen fra det 16 år gamle lejemål: Udgifterne inkluderer genindretningen af Dr. Priemes Vej anno 1984, leje af nye kontorlokaler i Puggaardsgade og på Borups Højskole, ombygning af øvelokalerne på H.C. Andersens Boulevard og Niels Brocks Gade, så slagtøjs- og tonemesterstuderende kan få plads i huset igen. Desuden skal der indrettes et nyt lydstudie til tonemesteruddannelsen på konservatoriets hovedadresse. I alt løber udgifterne ifølge DKDM's virksomhedsregnskab op i to millioner kroner, og dem skal det kriseramte konservatorium altså betale, selv om lejekontrakten er indgået på Kulturministeriets præmisser. Problematisk beslutning Tidligere administrationschef Bjarne Bach Østergaard finder beslutningen problematisk: »Hvis opsigelsen var kommet i min tid på DKDM, så ville jeg selvfølgelig have gjort gældende, at de udgifter belastede os, fordi vi havde overtaget Kulturministeriets lejemål med kommunen. Det skulle man naturligvis have haft kompensation af ministeriet for. Det havde bestemt været rimeligt«, mener Bjarne Bach Østergaard, som i dag leder administrationen på Statens Museum for Kunst. På Det Kgl. Danske Musikkonservatorium må rektor Steen Pade dog konstatere, at spørgsmålet åbenbart ikke står til diskussion i Kulturministeriet, som i øvrigt ikke har været at træffe for en officiel kommentar. Gyldne håndtryk Men her stopper de meget lidt lærer- og elevvenlige udgiftsposter ikke i budgetterne på de økonomisk trængte uddannelser. I indeværende år giver fire af de fem klassiske konservatorier nemlig deres rektorer såkaldte 'gyldne håndtryk' - altså en form for fratrædelsesgodtgørelse. Det er der i sig selv ikke noget odiøst i. Det specielle er nærmere, at rektorerne i København, Odense, Esbjerg og Aalborg ikke fratræder deres job. I hvert fald ikke i mere end et døgn, nemlig mellem den 31. januar og 1. februar, hvorefter rektorerne tager hul på en ny fem-årig periode på åremålsansættelse og kan altså i år 2006 se frem til endnu et gyldent håndtryk oven i deres lønramme 37-38 og direktørbonuskontrakter. Indenfor regler Manøvren strider ikke mod reglerne fra Kulturministeriet, der jo heller ikke kommer til at sidde med udgiften til det gyldne håndtryk i den sidste ende. Det gør den kunstneriske uddannelsesinstitution. På DKDM fik rektor en fratrædelsesgodtgørelse på 400.000 kroner, hvilket efterlader et hul oven i alle de andre besparelser, konservatoriet har været ramt af. »I en tid med så få ressourcer til undervisning, forekommer det mig som en lettere absurd disposition fra ministeriets side. Jeg vil dog ikke bebrejde rektorerne, at de tager imod pengene. Det er jo en del af deres kontrakt«, fastslår formanden for De Konservatoriestuderendes Landsråd, Per Bundgaard. Heckelphonen Til sidst er der historien om et eksotisk træblæserinstrument, nemlig Heckelphonen. Heckelphonen er en særlig type basobo, som valsekongen Richard Strauss var idémanden bag. Det er også først og fremmest i enkelte af Strauss' værker, at heckelphonen optræder i perifere biroller. Instrumentet er så sjældent, at der kun findes dét ene i Danmark, som DKDM bruger en pæn portion af sine hjælpefunktionsmidler på at anskaffe i 1999. Heckelphonen koster uddannelsen en kvart million kroner. Spørgsmålet er, hvorfor man køber sådan et instrument. Udlejning Enkelte studerende lufter et synspunkt om, at instrumentet måske er tænkt som en investering, der kan udlejes til orkestrene og dermed indtjene nogle penge til det trængte musikkonservatorium. Men at det er tilfældet, afviser DKDM's ledelse og minder selv Politiken om, at en statsinstitution ikke er til for at tjene penge. Dog er orkestrene selvfølgelig velkomne til at henvende sig, hvis de opfører et værk, hvori Heckelphonen optræder, tilføjer rektor. Det er netop tilfældet på Det Kgl. Teater, hvor Strauss' 'Salome' spiller for tiden. Kapellets instrumentansvarlige kan berette, at han har forhandlet med konservatoriet i København om at bruge Heckelphonen. Men DKDM skulle have markedsprisen - svarende til 50.000 kroner - for at udleje instrumentet i to måneder, og så lånte Det Kgl. Teater den gratis i Stockholm i stedet for.